Fortolkning af distributionssystemoperatør: Nationale undtagelser for lokale kraftvarmeværkers forsyning af boligblokke er uforenelige med EU-retten

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Bundesgerichtshof (Tyskland) om fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Hovedspørgsmålet var, hvorvidt national lovgivning, der fritager operatøren af et lokalt energianlæg – et såkaldt "kundeanlæg" – fra de forpligtelser, der påhviler distributionssystemoperatører (DSO'er), er forenelig med EU-retten.

ENGIE Deutschland GmbH driver to kraftvarmeværker (CHP-anlæg) og dertilhørende elektriske ledningssystemer, der forsyner cirka 200 udlejede boligenheder med varme, varmt vand og elektricitet. Selskabet sælger den producerede elektricitet direkte til lejerne. Tysk lovgivning (EnWG § 3, nr. 24a) klassificerede disse anlæg som kundeanlæg, hvilket medførte, at de ikke var underlagt DSO-reguleringen. Dette indebar bl.a., at ENGIE ikke skulle stille målere til rådighed, og at anlægget var fritaget for netgebyrer, hvilket skabte en interessekonflikt for lejerne og potentielt fordrejede konkurrencen med den etablerede DSO, Zwickauer Energieversorgung GmbH (ZEV).

Konfliktens kerne

Den forelæggende ret ønskede at vide, om et sådant anlæg udgør et "distributionssystem" i direktiv 2019/944's forstand, og om ENGIE dermed skal betragtes som en DSO og pålægges de tilhørende forpligtelser, uanset anlæggets størrelse eller status som lokalt forsyningsnet for lejere. Den tyske lovgivning udelukkede disse anlæg fra energidistributionssystemet baseret på kriterier som anlæggets ubetydelighed for konkurrencen, hvilket Domstolen skulle vurdere lovligheden af i lyset af EU-rettens ensartede fortolkningskrav.

Domstolen fastslår, at artikel 2, nr. 28) og 29), samt artikel 30-39 i direktiv 2019/944 er til hinder for en national lovgivning, der giver generel undtagelse fra DSO-forpligtelser for operatører af energianlæg som det i hovedsagen beskrevne.

Domstolen præciserer, at ethvert system, der opfylder EU-definitionen af et distributionssystem, skal underlægges de forpligtelser, der gælder for DSO'er, medmindre en udtrykkelig fritagelse i direktivet finder anvendelse.

• Et system, der distribuerer elektricitet ved høj-, mellem- eller lavspænding med henblik på salg til slutkunder (lejere), opfylder definitionen af et distributionssystem i henhold til artikel 2, nr. 28).
• Operatøren af et sådant system (ENGIE) er derfor en distributionssystemoperatør (DSO) i henhold til artikel 2, nr. 29).
• Nationale kriterier for udelukkelse – såsom anlæggets ringe størrelse, formålet med dets opførelse, eller dets formodede ubetydelighed for konkurrencen – er irrelevante og uforenelige med EU-rettens ensartede fortolkning.

Domstolen anfører, at ingen af de udtrykkelige fritagelser i direktiv 2019/944 (f.eks. vedrørende borgerenergifællesskaber eller lukkede distributionssystemer) synes at være opfyldt i dette tilfælde, især da anlægget primært forsyner husholdningskunder, hvilket normalt udelukkes fra kategorien lukkede distributionssystemer (artikel 38).