Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en uddannet bioanalytiker, der var ansat som Senior Clinical Research Associate (CRA) i en virksomhed (Virksomhed A), som gennemførte kliniske lægemiddelforsøg. Klageren blev ansat i 2006 og blev løbende forfremmet grundet sine kvalifikationer. I maj 2011 oplyste hun sin arbejdsgiver om sin graviditet, og i september 2011 blev hun sygemeldt resten af graviditeten som følge af graviditetsbetinget sygdom.
Kort tid efter blev Virksomhed A begæret under rekonstruktion. I den forbindelse afgav en anden virksomhed (indklagede) et tilbud om at overtage visse aktiver, herunder inventar, lokaler og kundekontrakter. Som en del af aftalen udvalgte indklagede 15 ud af virksomhedens 19 medarbejdere, som skulle fortsætte ansættelsen i den nye struktur. Klageren var en af de fire medarbejdere, der ikke blev tilbudt ansættelse, og hun blev derfor opsagt af den oprindelige virksomhed under rekonstruktion den 30. november 2011.
Klageren anførte, at hendes graviditet var den reelle årsag til, at hun ikke blev overført til den nye virksomhed. Hun påpegede desuden, at indklagede kort efter overtagelsen indrykkede stillingsannoncer for at rekruttere nye CRA-medarbejdere, hvilket i hendes optik beviste, at der var et behov for hendes arbejdskraft. Indklagede argumenterede derimod for, at fravalget var baseret på forretningsmæssige vurderinger, herunder usikkerhed om specifikke kundekontrakter og klagerens faglige profil i forhold til de fremtidige projekter.
Følgende hovedpunkter blev rejst under sagen:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med Ligebehandlingsloven.
Nævnet lagde indledningsvist til grund, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse, da indklagede havde overtaget hovedparten af de ansatte samt lokaler og inventar. Selvom selve opsigelsen formelt blev afgivet af den oprindelige virksomhed under rekonstruktion, vurderede nævnet, at indklagede var ansvarlig for den konkrete udvælgelse af, hvem der skulle ansættes i den fortsættende virksomhed.
Da klageren var gravid og sygemeldt på opsigelsestidspunktet, fandt Ligebehandlingsloven § 9 anvendelse, hvilket indebærer en omvendt bevisbyrde. Det var således op til indklagede at bevise, at graviditeten ikke havde spillet nogen rolle i fravalget.
Nævnet lagde særligt vægt på følgende:
Indklagede formåede ikke at løfte bevisbyrden for, at graviditeten ikke var en medvirkende årsag til fravalget. Klageren blev derfor tilkendt en godtgørelse.
| Type | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 440.000 kr. | Svarende til ca. 9 måneders løn baseret på anciennitet og lønniveau |
Beløbet skal betales med tillæg af procesrente fra sagens modtagelse i nævnet jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Information om assisteret reproduktion (IVF) er flyttet til Sundhedsdatabank.dk, hvor data om behandling og pleje nu er placeret.

Sagen omhandler en kvinde, der var ansat som selvvalgt hjælper af en kommune hos en borger (A) i henhold til servicelovens § 94. Ved denne ordning udpeger borgeren selv sin hjælper, mens kommunen fungerer som den formelle arbejdsgiver. Klageren var under ansættelsen blevet sygemeldt på grund af graviditetsbetingede årsager og var fraværende under hele forløbet. I juni 2014 blev klageren orienteret om en påtænkt opsigelse grundet opgavebortfald, da borgeren var blevet visiteret til en anden ydelse.
Borgeren overgik fra den tidligere ordning til en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) efter servicelovens § 96. Under denne ordning ydes hjælpen som et tilskud, og det er borgeren selv eller en forening, der fungerer som arbejdsgiver. Kommunen argumenterede for, at deres rolle som arbejdsgiver dermed ophørte, og at de ikke havde hjemmel til at fortsætte ansættelsen af hjælperne.
Hospital får kritik for ikke at sørge for, at afvigende fund blev fulgt op af ny scanning ved føtalmediciner i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen, da tidsgrænsen for provokeret abort betød, at der var behov for hurtig udredning.
Fra 1. oktober 2024 træder nye regler i kraft, der skal sikre, at gravide maksimalt arbejder én nattevagt om ugen. Det sker på baggrund af anbefaling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Klagerens fagforening gjorde gældende, at opsigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9, da klageren var gravid. De argumenterede desuden for, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse, da plejeopgaven fortsatte hos en ny arbejdsgiver (borgeren eller en privat aktør), og at medarbejderne derfor burde følge med opgaven. Klageren påpegede, at vikarerne for de gravide hjælpere efterfølgende fik ansættelse i den nye ordning.
Kommunen fastholdt, at opsigelsen skyldtes, at de som myndighed ikke længere var arbejdsgiver for opgaven. De understregede, at samtlige hjælpere tilknyttet borgeren – både de fastansatte og deres vikarer – blev opsagt samtidigt, og at graviditeten derfor ikke spillede nogen rolle for beslutningen.

En kvindelig daglig leder af en sportsrideklub blev opsagt fra sin stilling, mens hun var på barselsorlov. Sagen belyser...
Læs mere
Sagen drejer sig om en kvinde, der var ansat som selvvalgt hjælper af en kommune hos en borger med nedsat funktionsevne....
Læs mereForslag til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven)