Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen drejer sig om to brødre, født i henholdsvis 2003 og 2006, der via deres mor klagede over sundhedsmyndighedernes tilbud om vederlagsfri HPV-vaccination. Klagen byggede på en oplevelse af forskelsbehandling baseret på køn, alder og seksuel orientering, idet piger har haft adgang til gratis vaccination siden 2009, mens drenge først blev inkluderet i programmet på et senere tidspunkt og med snævrere alderskriterier.
Siden 2009 har piger i Danmark fået tilbudt gratis vaccination mod HPV fra det fyldte 12. år. Tilbuddet er løbende blevet fulgt op af diverse opsamlingsprogrammer for ældre årgange af piger. For drenge blev der i 2018 gennemført et begrænset pilotprojekt rettet mod drenge, der har sex med mænd, da denne gruppe vurderedes at have en særlig høj risiko for visse kræftformer. Først med virkning fra september 2019 blev der indført et generelt tilbud til drenge, som fyldte 12 år den 1. juli 2019 eller senere.
Da de to klagere på tidspunktet for de nye reglers ikrafttræden var ældre end 12 år, var de ikke omfattet af det vederlagsfri tilbud. Moderen rettede henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet og anførte, at det var unfair, at sønnernes adgang til sundhedsbeskyttelse var afhængig af køn, seksualitet og familiens økonomi, da egenbetaling for vaccinerne udgjorde en væsentlig udgift.
| Målgruppe | Indførelsesår | Vilkår for vederlagsfri vaccination |
|---|---|---|
| Piger | 2009 | Fra 12 år (inkl. opsamlingsprogrammer for ældre årgange) |
| Drenge (MSM) |
| 2018 |
| Pilotprojekt for specifik risikogruppe |
| Drenge (generelt) | 2019 | Kun for dem der fylder 12 år efter 1. juli 2019 |
| Klagerne | - | Ikke omfattet grundet fødselsår (2003 og 2006) |
Klagerne anførte, at manglen på et opsamlingsprogram for drenge svarende til det, pigerne modtog, udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af køn. De argumenterede for, at drenge bør beskyttes på lige fod med piger mod HPV-relaterede kræftformer, såsom mund- og svælgkræft, hvor risikoen også er til stede for mænd. Ministeriet henviste til, at prioriteringen var baseret på en medicinsk teknologivurdering (MTV) fra Sundhedsstyrelsen, som vægtede den sundhedsfaglige risiko og dokumenterede effekt.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling, samt at dele af klagen lå uden for nævnets kompetence.
Nævnet konstaterede indledningsvist, at det ikke har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller alder uden for arbejdsmarkedet. Da Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 alene yder beskyttelse inden for arbejdsmarkedet, blev denne del af klagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
For så vidt angår spørgsmålet om køn i relation til Ligestillingsloven § 2, stk. 1, lagde nævnet følgende til grund:
Nævnet konkluderede, at det ikke var i strid med Ligestillingsloven, at klagerne ikke var omfattet af tilbuddet, da prioriteringen var sagligt og sundhedsfagligt begrundet i en risikovurdering. Det forhold, at der senere i 2020 blev indført et begrænset opsamlingsprogram for visse årgange af drenge, ændrede ikke på vurderingen af de dagældende regler i 2019. Klagerne fik derfor ikke medhold.
Indenrigs- og SundhedsministerietEt veludbygget vaccinationsprogram som det danske redder mange liv hvert år. Det er let at glemme, fordi vi sjældent bliver ramt af de sygdomme, som vaccinerne beskytter os imod. For sundhedsvæsenet er det en kerneopgave at forbedre og udvikle nye vacciner, og for regeringen har det høj prioritet at sikre danskerne adgang til de bedste vacciner samt størst mulig tilslutning til børnevaccinationsprogrammet.
Sagen omhandler en klage over de danske regler for bloddonation, som udelukker mænd, der har sex med andre mænd, fra at fungere som bloddonorer. Klageren anførte, at disse regler udgør ulovlig forskelsbehandling af homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle mænd.
Klageren pegede på, at donorblod i dag screenes grundigt for vira og infektioner, før det anvendes til patientbehandling. Det blev gjort gældende, at teknologien er tilstrækkelig til at opdage eventuel smitte, og at mange homoseksuelle lever i faste, stabile parforhold på lige fod med heteroseksuelle. Klagerens ønske var, at en afgørelse fra nævnet kunne skabe politisk incitament til at ændre de gældende regler.
Det Etiske Råd opfordrer til øget forsigtighed og national opsamling af viden i forbindelse med medicinsk behandling af børn og unge med kønsinkongruens.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Indklagede argumenterede for, at de danske regler er baseret på objektive og saglige årsager relateret til patientsikkerhed. Reglerne er fastsat i en bekendtgørelse om sikkerhed ved bloddonation, som implementerer dele af et EU-direktiv. Fokus i argumentationen var:
| Tema | Klagesynspunkt | Myndighedens argument |
|---|---|---|
| Sikkerhed | Screening er tilstrækkelig | Vinduesfasen udgør en restrisiko |
| Ligestilling | Diskrimination af mænd i parforhold | Statistisk højere smitterisiko i gruppen |
| Fokus | Donors rettigheder | Patientsikkerhed for modtageren |
Sagen omhandler en 35-årig mand, der sammen med sin 44-årige kvindelige samlever påbegyndte fertilitetsbehandling i 2013...
Læs mereSagen omhandler en mand, der i forbindelse med sin hustrus fødsel opholdt sig på hospitalets fødegang. Efter opholdet mo...
Læs mere