Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en ansøger, der blev udsat for et voldeligt overfald, hvor vedkommende blev stukket i maven med en springkniv. Dette resulterede i et forløb med både akutte og langvarige helbredsmæssige konsekvenser, som dannede grundlag for et krav om godtgørelse.
Efter overfaldet var ansøgeren umiddelbart sygemeldt i 10 dage. Efterfølgende opstod der yderligere komplikationer i form af kraftige mavesmerter og tarmslyng, hvilket nødvendiggjorde flere indlæggelser. Disse efterfølgende indlæggelser medførte en samlet sygemelding på yderligere 15 dage. På trods af de fysiske udfordringer lykkedes det ansøgeren i det væsentlige at genoptage sit studieforløb og gennemføre sine eksaminer.
Det fremgår af sagen, at ansøgeren forud for hændelsen led af visse mavegener som følge af laktoseintolerans, hvilket var et relevant element i vurderingen af de samlede symptomer.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretog en vurdering af ansøgerens tilstand for at fastslå omfanget af det varige mén. Vurderingen pegede på:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, hvorvidt ansøgeren var berettiget til godtgørelse for svie og smerte ud over de specifikke sygeperioder, når der forelå vedvarende gener, selvom ansøgeren formelt set havde genoptaget sine studier. Sagen berører anvendelsen af Erstatningsansvarsloven § 3 i situationer, hvor en skadelidt har væsentlige helbredsmæssige gener uden at være fuldtidssygemeldt.
Erstatningsnævnet traf afgørelse om at tilkende ansøgeren godtgørelse for svie og smerte i to omgange baseret på sagens udvikling.
I første omgang tilkendte nævnet godtgørelse for de specifikke perioder, hvor ansøgeren havde været dokumenteret sygemeldt, i overensstemmelse med Erstatningsansvarsloven § 3, 1. pkt.. Nævnet valgte at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af det varige mén, før der blev taget endelig stilling til godtgørelse i videre omfang.
Da den medicinske vurdering forelå, og det blev dokumenteret, at ansøgeren led af betydelige og vedvarende gener (herunder arvæv, kramper og risiko for tarmslyng), fandt nævnet grundlag for at yde yderligere kompensation.
Nævnet tilkendte herefter ansøgeren en yderligere skønsmæssigt fastsat godtgørelse:
| Type | Beløb | Lovhjemmel |
|---|---|---|
| Yderligere godtgørelse for svie og smerte | 15.000 kr. | Erstatningsansvarsloven § 3, 2. pkt. |
Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at de vedvarende gener efter operationerne og risikoen for fremtidige anfald af tarmslyng berettigede til en højere samlet godtgørelse, uagtet at ansøgeren delvist var vendt tilbage til sine studier.

Patienterstatningen har tilkendt den første erstatning efter overskredne ventetider på Aarhus Universitetshospital, hvor en forsinkelse på 29 dage forværrede en patients overlevelsesprognose markant.

Sagen omhandler et spædbarn, der i en alder af blot tre måneder blev udsat for grov vold af sin fader. Volden bestod af kraftige rystelser, der medførte, at barnet pådrog sig livsfarlige skader, herunder det såkaldte ”shaken baby syndrome”.
Barnet pådrog sig omfattende fysiske skader som følge af overgrebet. De lægelige undersøgelser dokumenterede blandt andet:
Faderen blev efterfølgende kendt skyldig i både by- og landsretten for de voldelige handlinger. Som følge af de varige mén, som barnet risikerede at få, blev der rejst krav om forskellige former for godtgørelse og erstatning.
En ny lovændring betyder, at ofre i erstatningssager nu får deres beløb værdisikret frem til afgørelsestidspunktet, mens reglerne for renter strammes.
Som følge af en principmeddelelse fra Ankestyrelsen (PM 33-22) kan en række ulykkessager om PTSD genoptages. Det gælder, hvis en sag er blevet afvist, fordi der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD.
Barnet søgte via sin advokat om godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab af erhvervsevne. De centrale juridiske og medicinske spørgsmål i sagen knyttede sig til barnets fremtidige prognose og muligheden for at fastlægge en méngrad på et meget tidligt stadie i barnets liv.
En overlæge og Retslægerådet afgav udtalelser til sagen, hvor de vurderede, at risikoen for blivende skader på førlighed, intellekt og syn var meget stor. Selvom helbredstilstanden i en alder af to år viste tegn på en positiv udvikling, blev det understreget, at det på sagens daværende tidspunkt var for tidligt at fastslå den endelige grad af invaliditet. Det blev anslået, at en præcis vurdering af skadernes omfang først ville være mulig, når barnet nærmede sig skolealderen.

Sagen omhandler en pædagog, der under udførelsen af sit arbejde på en institution blev udsat for fysisk vold fra en mind...
Læs mere
Klageren, en forsikringstager med en ulykkesforsikring hos **Danske Forsikring**, blev overfaldet den *28. marts 2014*. ...
Læs mere
Klage over méngradsfastsættelse efter voldeligt overfald