Ankenævnet omstøder afslag på varemærket TREETS: Ordet anses ikke for tilstrækkeligt kendt i Danmark til at være deskriptivt

Særligt om manglende varegrupper i afslaget

Under sagens behandling kom det frem, at styrelsen ved en fejl havde udeladt varen "pastries" fra listen over de varer, der fik afslag. Styrelsen anmodede ankenævnet om at lade afslaget omfatte denne gruppe alligevel, da den var tæt beslægtet med de øvrige afviste varer. Klageren modsatte sig dette og fastholdt, at varer, der ikke formelt var afslået i den oprindelige afgørelse, automatisk burde accepteres.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker valgte at omgøre styrelsens afgørelse fuldstændigt. Nævnet vurderede, at selvom TREETS visuelt og auditivt kan lede tankerne hen på det engelske ord "treats", er ordet ikke så almindeligt udbredt i Danmark, at den gennemsnitlige danske forbruger vil opfatte det som en beskrivelse af varerne.

Nævnet udtalte specifikt:

"Ankenævnet finder imidlertid ikke, at 'treat' eller 'treats' er et så almindeligt brugt ord i Danmark, at disse betydninger er kendte af den relevante omsætningskreds, hvorfor varemærket har det for registrering af de i klasse 30 ansøgte varer nødvendige særpræg."

Som følge heraf bestemte ankenævnet, at mærket skal registreres for samtlige ansøgte varer i klasse 30 i den danske designering. Afgørelsen blev truffet i medfør af Varemærkeloven § 13 vedrørende særpræg og Varemærkeloven § 20, stk. 2, vedrørende afslagsgrunde.

Roshen gjorde gældende, at deres mærke var tilstrækkeligt differentieret visuelt og fonetisk fra Ferreros varemærke. De argumenterede for, at Ankenævnet havde foretaget en fejlagtig vurdering af den samlede forvekslingsrisiko ved deres administrative prøvelse, og at en registrering burde finde sted.

Ferreros ugyldighedssag (V-34-11)

I sag V-34-11 anlagde Ferrero S.p.A. sag mod Dotchirne pidpriemstvo Roshen med krav om, at Roshens eksisterende eller ansøgte mærker i Danmark blev kendt ugyldige eller nægtet registrering. Dette krav byggede på, at de omstridte mærker var forvekslelige med Ferreros ældre, kendte varemærker, og dermed var i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 1, nr. 2 om relative registreringshindringer.

Centrale argumenter

• Roshen: Fremhævede at deres produkter hovedsageligt markedsføres i Østeuropa, og at deres mærke havde opnået særpræg gennem intensiv brug. De mente, at mærket i sin helhed (farvevalg, typografi og layout) adskilte sig tilstrækkeligt fra Ferreros mærkeportefølje.
• Ferrero: Dokumenterede deres varemærkers høje kendthed i Danmark og Europa, især inden for segmentet premium-konfekture. De argumenterede for, at ligheden i varekategorien (chokolade og slik) betød, at selv mindre ligheder i mærkernes visuelle udtryk var tilstrækkelige til at skabe den afgørende forvekslingsfare i detailhandelen.
• Ankenævnet: Fastholdt sin administrative afgørelse og henviste til, at den samlede lighed i indtrykket mellem parternes mærker var for stor, især taget i betragtning den lave opmærksomhedsgrad, som typisk gælder for dagligvarer som konfekture.