Beskatning af kantinetilskud med egenbetaling og justeret kuvertantal

En stor del af medarbejderne er ofte ude hos kunder. For at sikre, at ordningen ikke blev for dyr og for at undgå at miste medarbejdere, der sjældent er til stede, ville virksomheden tilstræbe, at de ansatte kun betalte for måltider de dage, de reelt var til stede.

Medarbejderne tilmelder sig ordningen en måned ad gangen og betaler 300,00 kr. Virksomheden havde dog til hensigt at:

• Tilpasse buffetens størrelse på basis af månedlig tilmelding og en optælling af, hvor mange tilmeldte der forventes at være på besøg hos kunderne.
• Indkøbe færre kuverter om fredagen på grund af lavere traditionelt fremmøde.
• Tilbyde de ansatte tilbagebetaling, der svarer til det antal dage, de har været ude af huset.

Skatteministeriet fremhævede, at i henhold til Statsskatteloven § 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1 skal vederlag i form af personalegoder medregnes i den skattepligtige indkomst. Værdien fastsættes som udgangspunkt til markedsprisen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Ministeriet påpegede, at den lempelige praksis for kantineordninger forudsætter, at virksomheden indkøber et fast antal måltider, uafhængigt af den enkelte medarbejders daglige fremmøde, og at maden stilles frem til selvbetjening (jf. SKM2010.162.SKAT). Virksomhedens planlagte individuelle tilpasninger og tilbagebetalingsmodel var derfor i strid med de vejledende forudsætninger for den lempelige praksis.

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og bekræftede, at medarbejderne ikke vil blive beskattet af virksomhedens tilskud, såfremt de betaler 20,00 kr. pr. måltid. Dette forudsætter, at ordningen opfylder betingelserne for den lempelige praksis for kantinemåltider.

Den lempelige praksis fastslår, at arbejdsgiverens tilskud til kantinemåltider er et gode af uvæsentlig værdi og ikke beskattes, når medarbejderen betaler mindst 20,00 kr. for et standardmåltid inklusive drikkevarer (vand).

Det blev dog præciseret, at afgørelsen var betinget af, at virksomheden overholder de vejledende retningslinjer, herunder især kravet om et fast indkøbt antal kuverter:

• Krav om faste indkøb: Anvendelse af de vejledende satser forudsætter, at virksomheden løbende indkøber et fast antal måltider/kuverter, som – bortset fra ferieperioder og lignende – er uafhængigt af det antal medarbejdere, der aktuelt ønsker kantinemad den pågældende dag.
• Generel tilpasning: Tilpasning af buffeten må kun være generel (f.eks. generelt lavere fremmøde om fredagen) og må ikke ske på baggrund af medarbejdernes individuelle bestillinger eller forventede fravær.

Skatterådet bemærkede dog, at selvom kuvertantallet skal være fast, kan virksomheden godt justere den månedlige egenbetaling i forhold til dokumenteret fravær (f.eks. dage ude hos kunder). Virksomheden skal i så fald:

1. Føre kontrol med, hvor mange hele arbejdsdage den enkelte medarbejder er til stede på arbejdspladsen.
2. Sikre, at betalingen efter regulering svarer til det antal måltider, medarbejderen reelt har fået.

SKATs afgørelse

SKAT vurderede, at der ikke forelå en retsbeskyttet forventning om, at teambuilding-arrangementet ikke skulle vurderes skattemæssigt. SKAT mente, at der ikke var en positiv, entydig og specifik godkendelse fra et tidligere kontrolbesøg i 2009, der kunne skabe en sådan forventning for fremtidige arrangementer. Det forhold, at et lignende arrangement i 2009 angiveligt var blevet gennemgået uden bemærkninger, kunne ikke dokumenteres tilstrækkeligt. SKAT henviste til juridisk vejledning om, at myndighedens kontrol eller gennemgang af materiale ikke automatisk skaber en berettiget forventning.

Vedrørende teambuilding-arrangementet fandt SKAT, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for et teambuildingsforløb med ekstern konsulentbistand i skattemæssig forstand. Skiinstruktører blev ikke anset for teambuildingskonsulenter, og arrangementet blev anset for at have et væsentligt socialt og turistmæssigt islæt. SKAT henviste til SKM2007.712.ØLR og SKM2008.325.BR og konkluderede, at arrangementet udgjorde et skattepligtigt personalegode, der skulle indberettes i henhold til Indberetningsbekendtgørelsen § 13.

For kantineordningen fastholdt SKAT, at egenbetalingen ikke opfyldte kravene i styresignalet (SKM2010.162.SKAT) om mindst 20 kr. pr. arbejdsdag for frokost inkl. drikkevarer. SKAT mente, at fredage med personalemøder og morgenmad/rester også skulle indgå i beregningen af antal dage, og at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig kontrol med fraværsdage. SKAT konkluderede, at kantineordningen udgjorde et skattepligtigt personalegode, der skulle indberettes.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant gjorde gældende, at selskabet havde en berettiget forventning baseret på SKATs gennemgang af et lignende arrangement i 2009 uden bemærkninger. Repræsentanten anførte, at SKATs medarbejdere havde bekræftet diskussionen af programmet, og at manglende bemærkninger skabte en forventning. Det blev fremhævet, at 2009-kontrollen specifikt vedrørte personalegoder, og at selskabet handlede i god tro.

Vedrørende teambuilding-arrangementet fastholdt repræsentanten, at det havde teambuilding som hovedformål og et solidt fagligt indhold, dokumenteret af programmet og videooptagelser. Det blev anført, at fredagen var en almindelig arbejdsdag med kundekontakt og opgaver, og at de faglige oplæg var omfattende og vigtige for selskabets strategi. De eksterne instruktører og holdsammensætningen på tværs af teams understøttede teambuilding-formålet. Repræsentanten argumenterede, at turen ikke havde turistmæssig karakter, da ingen ægtefæller deltog, medarbejderne delte værelser, der ikke var frie perioder, og turen var planlagt, så alle kunne deltage og fortsat arbejde.

For kantineordningen anførte repræsentanten, at selskabets beregning af egenbetalingen på 2.650 kr. pr. år (baseret på 12,50 dage pr. måned og 20 kr. pr. dag) fuldt ud levede op til SKATs retningslinjer. Det blev bestridt, at frokostordningen skulle omfatte fem ugentlige arbejdsdage, da selskabet faktisk kun tilbød frokost fire dage om ugen, og medarbejderne selv stod for frokost om fredagen. SKATs krav om kontrol med fraværsdage blev afvist, da selskabets opgørelse tog udgangspunkt i fuld betaling fire dage om ugen uden mulighed for efterfølgende reduktion for fravær. Morgenmad og godter blev anset for almindelig personalepleje eller omfattet af bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16.