Manglende EU-udbud af ambulancekørsel og patienttransport i Vestsjællands Amt

Klagenævnet for Udbud gav klageren medhold og fastslog, at Vestsjællands Amt havde handlet i strid med Tjenesteydelsesdirektivet ved at indgå kontrakten uden forudgående EU-udbud.

Klassificering af tjenesteydelserne

Klagenævnet vurderede, med henvisning til EF-domstolens praksis (Tögel-sagen), at både akut ambulancekørsel og liggende patienttransport bestod af to forskellige elementer:

• Transport: Anset som "landtransport", der er en A-ydelse omfattet af direktivets bilag I.A.
• Behandling/observation: Anset som "social- og sundhedsvæsen", der er en B-ydelse omfattet af direktivets bilag I.B.

I henhold til Tjenesteydelsesdirektivets artikel 10 skal en blandet kontrakt behandles som en A-ydelse, hvis værdien af A-ydelserne overstiger værdien af B-ydelserne. Klagenævnet fandt det for sikkert, at værdien af transportelementet væsentligt oversteg værdien af behandlingsdelen for både den akutte ambulancekørsel og den liggende patienttransport.

Konklusion om udbudspligt

Da både akut ambulancekørsel og liggende patienttransport skulle klassificeres som A-ydelser, var de udbudspligtige. Siddende patienttransport var ubestridt en A-ydelse og dermed også udbudspligtig. Konklusionen var derfor, at Vestsjællands Amt havde pligt til at gennemføre et EU-udbud for alle tre ydelser, før kontrakten blev indgået.

Klagenævnet bemærkede, at amtet i øvrigt havde saglige grunde til at samle de tre ydelser i én kontrakt, men dette fritog ikke amtet fra pligten til at afholde et samlet EU-udbud. Klagenævnets afviste den del af klagen, der vedrørte overholdelse af nationale regler.

Kontrakten omfattede både akutte ambulancetjenester og sekundær (ikke-akut) patienttransport, herunder tjenester omfattet af de »centrale niveauer for dækning« (LEA). Italy Emergenza hævdede, at sekundær transport skulle underlægges den lempelige udbudsordning i henhold til direktivet (artikel 74-77), og ikke være fuldstændig undtaget (artikel 10, litra h)).

Konflikt om undtagelsens rækkevidde

Den forelæggende italienske domstol (Tribunale Amministrativo Regionale per il Veneto) søgte afklaring på, om national lovgivning var i overensstemmelse med EU-retten, når den sidestillede visse former for kvalificeret patienttransport, som krævede uddannet personale (ambulancefører og redder), med akutte nødtjenester. Ved at sidestille disse blev transporten fritaget for de traditionelle udbudsregler, selvom der ikke forelå en aktuel nødsituation. Dette stod i kontrast til direktiv 2014/24/EU, der tilsyneladende udelukker »patienttransportambulancetjenester« fra den fulde undtagelse og henviser dem til den lempelige ordning.