Vurdering af krav om skægfrihed i taxi-udbud for angstramt passager

Denne sag vedrører et spørgsmål om potentiel forskelsbehandling på grund af køn i taxi-branchen i forbindelse med et specifikt kørselsudbud.

Sagens baggrund og de stillede krav

I juni 2016 udbød et taxiselskab en fast specialkørsel til sine tilknyttede vognmænd. Opgaven drejede sig om kørsel af en 14-årig pige, der led af udpræget angst. For at skabe de mest trygge rammer og minimere risikoen for konfliktsituationer, havde den ordregivende kommune opstillet en række præcise krav til udførelsen af kørslen:

• Der skulle være en fast chauffør tilknyttet alle hverdage.
• Kørslen skulle foregå ad samme rute hver gang.
• Der må ikke afspilles musik i bilen.
• Chaufføren må ikke have skæg.

Parternes påstande og argumenter

Klager, der arbejdede som chauffør og administrativ medarbejder, mente, at kravet om at være skægfri udgjorde ulovlig forskelsbehandling. Hans hovedargument var, at da kun mænd har skæg, ville dette kriterium i praksis udelukke en stor gruppe mandlige chauffører fra at byde på opgaven. Han betragtede kravet som krænkende og anførte desuden, at det stred mod selskabets vedtægter om ligelig fordeling af kørselsopgaver.

Indklagede (taxiselskabet) gjorde gældende, at kravene udelukkende var stillet af kunden – i dette tilfælde kommunen – for at imødekomme passagerens særlige behov og angst. Selskabet anførte, at de ikke registrerede data om chaufførernes skægvækst, og at der var tale om et personligt valg for den enkelte chauffør. De påpegede endvidere, at mænd uden skæg ikke var udelukket fra opgaven.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det indklagede taxiselskab ikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 2.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klageren havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende:

• Kravets genstand: Kravet om skægfrihed relaterede sig til chaufførens fysiske fremtræden (skægvækst) og ikke direkte til chaufførens køn. Forbuddet mod forskelsbehandling i Ligebehandlingsloven § 4 var derfor ikke overtrådt.
• Lige adgang: Nævnet bemærkede, at mandlige chauffører uden skæg havde præcis samme mulighed for at byde ind på opgaven som kvindelige chauffører.