Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører et spørgsmål om potentiel forskelsbehandling på grund af køn i taxi-branchen i forbindelse med et specifikt kørselsudbud.
I juni 2016 udbød et taxiselskab en fast specialkørsel til sine tilknyttede vognmænd. Opgaven drejede sig om kørsel af en 14-årig pige, der led af udpræget angst. For at skabe de mest trygge rammer og minimere risikoen for konfliktsituationer, havde den ordregivende kommune opstillet en række præcise krav til udførelsen af kørslen:
Klager, der arbejdede som chauffør og administrativ medarbejder, mente, at kravet om at være skægfri udgjorde ulovlig forskelsbehandling. Hans hovedargument var, at da kun mænd har skæg, ville dette kriterium i praksis udelukke en stor gruppe mandlige chauffører fra at byde på opgaven. Han betragtede kravet som krænkende og anførte desuden, at det stred mod selskabets vedtægter om ligelig fordeling af kørselsopgaver.
Indklagede (taxiselskabet) gjorde gældende, at kravene udelukkende var stillet af kunden – i dette tilfælde kommunen – for at imødekomme passagerens særlige behov og angst. Selskabet anførte, at de ikke registrerede data om chaufførernes skægvækst, og at der var tale om et personligt valg for den enkelte chauffør. De påpegede endvidere, at mænd uden skæg ikke var udelukket fra opgaven.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det indklagede taxiselskab ikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 2.
Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klageren havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende:
Da der ikke forelå bevis for, at kravet var udtryk for kønslig diskrimination efter Ligebehandlingsloven § 1, blev taxiselskabet frifundet.
Klageren fik ikke medhold i klagen, og der blev derfor ikke tilkendt nogen godtgørelse efter Ligebehandlingsloven § 16a. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.


En mandlig taxichauffør, der i seks år havde arbejdet for en vognmand tilknyttet et større taxiselskab, udviste interesse for en nyoprettet specialopgave i lufthavnen. Opgaven bestod i at modtage flypassagerer ved aflysninger og vejlede dem til de ventende taxier. For at komme i betragtning skulle chaufførerne opfylde specifikke kriterier, herunder at være dansk- og engelsktalende, servicemindede og ansvarsbevidste.
Ved afslutningen af et obligatorisk informationsmøde opstod en situation mellem klageren og selskabets kvindelige servicechef. Da servicechefen rakte hånden frem til klageren for at sige farvel, afviste klageren at give hånd. Han forklarede, at han af religiøse årsager som muslim ikke giver hånd til kvinder, men hilste i stedet høfligt med et smil og et klap på skulderen. Klageren anførte, at han tidligere havde givet denne forklaring til servicechefen ved andre lejligheder.
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Kort efter modtog klageren et afslag på at deltage i specialopgaven. Taxiselskabet begrundede afslaget med henvisning til tidligere kundeklager, klagerens sene fremmøde til mødet samt en bekymring for, at hans religiøse overbevisning vedrørende håndtryk ville skabe uhensigtsmæssige situationer i forhold til kunderne. Selskabet betragtede håndtrykket som en almindelig høflighedsform og en del af god kundeservice.
Klageren gjorde gældende, at udelukkelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af religion og etnicitet. Han understregede, at han i sit daglige virke som chauffør altid optræder professionelt og høfligt, og at han i kritiske situationer eller hvis en kunde selv rækker hånden frem, ville handle på en måde, der ikke krænker kunden. Han mente, at selskabet burde udvise større forståelse for religiøse forskelle, særligt i en multietnisk branche.

En sag om muligt brud på forbuddet mod kønsdiskrimination blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet, efter et eventbureau ...
Læs mere
Sagen omhandler en døv mand, der i august 2011 søgte et vikariat som chauffør hos en virksomhed (indklagede 1), der leve...
Læs mereForslag til Lov om Energiklagenævnet