Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
En filippinsk statsborger søgte om opholdstilladelse i Danmark som au pair hos en værtsfamilie bestående af to forældre og fire børn. Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kunne opnå et tilfredsstillende kulturelt og sprogligt udbytte af opholdet, når en af værtsforældrene delte samme nationalitet som ansøgeren.
Ansøgeren er statsborger i Filippinerne og taler filipino, ilonggo og engelsk. Værtsfamilien består af en værtsfader og fire børn, som alle er danske statsborgere, samt en værtsmoder, der er filippinsk statsborger. Værtsmoderen har boet i Danmark siden 2014 og er under uddannelse.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) traf oprindeligt afgørelse om afslag på opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9j, stk. 1. Afslaget var baseret på en vurdering af, at det kulturelle udbytte ville være begrænset, da:
Det centrale juridiske spørgsmål var, om den fælles nationalitet og sprogbaggrund mellem ansøger og værtsmoder automatisk udelukkede et værdifuldt au pair-ophold, eller om familiens øvrige tilknytning til det danske samfund kunne opveje dette.
Udlændingenævnet omgjorde SIRI's afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at nægte opholdstilladelse som au pair alene med henvisning til den fælles nationalitet.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på en række konkrete omstændigheder ved værtsfamilien:
Nævnet konkluderede, at værtsfamilien har en så væsentlig tilknytning til det danske samfund, at de må antages at kunne formidle dansk sprog og kultur i overensstemmelse med formålet i Udlændingeloven § 9j, stk. 1. Sagen blev derfor sendt tilbage til SIRI, som nu skal tage stilling til, om de øvrige betingelser for opholdstilladelse er opfyldt.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.

Denne sag omhandler en 29-årig filippinsk kvinde, der søgte om opholdstilladelse som au pair hos en dansk værtsfamilie. Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt en ansøgers omfattende uddannelsesmæssige og professionelle baggrund er forenelig med au pair-ordningens formål om kulturel udveksling.
Ansøgeren har en betydelig uddannelsesmæssig baggrund fra Filippinerne, som inkluderer:
Udover uddannelsen har ansøgeren oparbejdet en omfattende erhvervserfaring. Hun har arbejdet som sygeplejerske på et ressort i Filippinerne i perioden fra juni 2011 til januar 2015. Samlet set vurderes hun at have haft kontinuerlig beskæftigelse i sit hjemland i cirka fem år og seks måneder forud for ansøgningen.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har underkendt dansk afslag på stedbarnsadoption i en sag om kommercielt surrogatmoderskab i Ukraine.
Værtsfaderen, der fungerede som partsrepræsentant, anførte i klagen, at ansøgeren ikke havde opnået en fast stilling inden for sit fag efter sin uddannelse. Han argumenterede for, at et ophold i Danmark ville give hende færdigheder, der kunne hjælpe hende med at opnå fast ansættelse som sygeplejerske efterfølgende.
Derudover blev der klaget over sagsbehandlingen hos de administrative myndigheder, herunder:

Sagen omhandler en etiopisk statsborger, der ansøgte om opholdstilladelse som au pair i Danmark. Under et interview på D...
Læs mere
Sagen vedrører en 24-årig kvinde fra Filippinerne, der har ansøgt om opholdstilladelse som au pair i Danmark. Ansøgerens...
Læs mere