Opsigelse af gravid projektkoordinator i forbindelse med omfattende virksomhedssammenlægning og personalereduktion

Virksomheden understregede, at klageren havde fået særbehandling i form af et forlænget opsigelsesvarsel og en større outplacement-pakke sammenlignet med de øvrige opsagte medarbejdere.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 9, at klageren blev opsagt under sin graviditet.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde indledningsvis vægt på, at bevisbyrdereglen i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 finder anvendelse, når en afskedigelse finder sted under graviditet eller barsel. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Saglig begrundelse for udvælgelse

Nævnet fandt, at indklagede havde løftet denne bevisbyrde ud fra følgende observationer:

• Det var dokumenteret, at der skete en massiv reduktion af medarbejderstaben som følge af en reel sammenlægning af to virksomheder.
• Klagerens stilling blev nedlagt i forbindelse med denne sammenlægning.
• Arbejdsgiveren havde foretaget et sagligt valg mellem klageren og medarbejder X. Da de resterende opgaver i alt væsentligt allerede blev varetaget af medarbejder X, og da denne besad de relevante kvalifikationer, var udvælgelsen ikke i strid med ligebehandlingsprincipperne.

Konklusion

Nævnet vurderede, at graviditeten hverken var den direkte årsag eller en medvirkende årsag til opsigelsen. Opsigelsen beroede udelukkende på de faktiske omstændigheder omkring virksomhedens omstrukturering og behovet for specifikke kompetencer i overgangsperioden. Indklagede blev derfor frifundet for kravet om godtgørelse jf. Ligebehandlingsloven.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at opsigelsen var tidsmæssigt sammenfaldende med hans meddelelse om hustruens graviditet og hans ønske om forældreorlov. Han mente, at han var kvalificeret til at fortsætte som direktør i det nye selskab, og at indklagede burde have tilbudt ham en anden stilling i koncernen. Han fremsatte et krav om godtgørelse svarende til et års løn.

Indklagede argumenterede for, at beslutningen om omstrukturering var truffet af saglige, forretningsmæssige årsager før klagerens formelle varsling af orlov. Virksomheden anførte desuden, at:

• Klagers stilling som mellemleder blev reelt nedlagt.
• Klageren manglede de nødvendige redaktionelle og ledelsesmæssige kvalifikationer til direktørposten i det nye selskab.
• Der var ingen ledige relevante stillinger til omplacering på opsigelsestidspunktet.