Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig souschef, der under sin graviditet blev præsenteret for et valg mellem en væsentlig stillingsændring eller en opsigelse. Klageren havde været ansat i selskabet siden 2008 og skiftede i marts 2009 til en butik i en ny by, kort efter hun var blevet gravid.
Kort efter tiltrædelsen i den nye butik blev klageren indkaldt til et møde med butikschefen. Under dette møde, hvor klageren også oplyste om sin graviditet, blev hun præsenteret for tre scenarier:
Klageren gjorde gældende, at hun blev degraderet direkte som følge af sin graviditet. Hun påpegede, at hun aldrig havde modtaget advarsler eller klager over sit arbejde, og at hun følte sig presset til at acceptere stillingen som salgsassistent for ikke at stå uden job under graviditeten. Stillingsændringen medførte en månedlig lønnedgang på ca. 5.000 kr.
Indklagede bestred, at graviditeten var årsagen. Arbejdsgiveren argumenterede for, at klageren manglede lederegenskaber, ikke tog ansvar for vagttelefonen og ikke udviste den fornødne selvstændighed. Indklagede hævdede desuden, at beslutningen om at tilbyde andre vilkår var truffet før kendskabet til graviditeten, og at ændringen til salgsassistent skete frivilligt.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 9.
Nævnet lagde vægt på, at degraderingen fra souschef til ufaglært salgsassistent med et betydeligt løntab udgjorde en så væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, at det juridisk måtte sidestilles med en opsigelse. Da denne ændring fandt sted under graviditeten, trådte den omvendte bevisbyrde i kraft jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.
Nævnet fandt, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for to centrale punkter:
Som følge af overtrædelsen blev klageren tilkendt en godtgørelse på 215.000 kr., hvilket svarer til ca. ni måneders løn. Ved fastsættelsen af beløbet blev der lagt vægt på ansættelsesforholdets varighed og sagens konkrete omstændigheder jf. Ligebehandlingsloven § 14.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.

En tandlæge blev i maj 2014 ansat i en nyoprettet stilling på en klinik med en arbejdsuge på 24 timer fordelt over tre hverdage. Til at assistere hende blev der samtidig ansat en klinikassistent med samme timeantal. Den 21. oktober 2014 orienterede tandlægen klinikejeren om sin graviditet med forventet termin i maj 2015. Ni dage efter denne orientering opsagde klagers klinikassistent sin stilling. Dagen efter assistentens opsigelse varslede klinikejeren en markant ændring af klagers ansættelsesvilkår, hvilket indebar en reduktion af arbejdstiden til 15 timer om ugen fordelt på to hverdage.
Indklagede begrundede ændringen med klinikassistentens fratrædelse og et ønske om at reorganisere klinikken for at undgå hyppige personaleudskiftninger. Indklagede anførte desuden:
Nyt studie viser øget risiko for abort blandt gravide kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav eller risiko for fysisk vold på arbejdspladsen.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Klager mente, at klinikken kunne have ansat en ny assistent, og at nedsættelsen af arbejdstiden i virkeligheden var en reaktion på hendes graviditet. Indklagede fastholdt derimod, at beslutningen udelukkende var driftsmæssig, og at klager burde have været fleksibel og solidarisk i en svær situation for klinikken. Da klager ikke kunne acceptere de nye vilkår, fratrådte hun sin stilling ved udløbet af opsigelsesvarslet.

Sagen omhandler en kvindelig Trade Marketing Assistent, der blev opsagt fra sin stilling i en større virksomhed, mens hu...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig kunderådgiver, der blev ansat i en bank i august 2011. Efter knap et års ansættelse blev hu...
Læs mere