Gravid medarbejder tilkendt 215.000 kr. i godtgørelse efter tvungen degradering fra lederstilling

Sagen omhandler en kvindelig souschef, der under sin graviditet blev præsenteret for et valg mellem en væsentlig stillingsændring eller en opsigelse. Klageren havde været ansat i selskabet siden 2008 og skiftede i marts 2009 til en butik i en ny by, kort efter hun var blevet gravid.

Forløb og de tre valgmuligheder

Kort efter tiltrædelsen i den nye butik blev klageren indkaldt til et møde med butikschefen. Under dette møde, hvor klageren også oplyste om sin graviditet, blev hun præsenteret for tre scenarier:

• En tidsbegrænset kontrakt på tre måneder som souschef for at bevise sit værd.
• En fast ansættelse som ufaglært salgsassistent med dertilhørende lønnedgang.
• En opsigelse fra stillingen som souschef med sædvanligt varsel.

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at hun blev degraderet direkte som følge af sin graviditet. Hun påpegede, at hun aldrig havde modtaget advarsler eller klager over sit arbejde, og at hun følte sig presset til at acceptere stillingen som salgsassistent for ikke at stå uden job under graviditeten. Stillingsændringen medførte en månedlig lønnedgang på ca. 5.000 kr.

Indklagede bestred, at graviditeten var årsagen. Arbejdsgiveren argumenterede for, at klageren manglede lederegenskaber, ikke tog ansvar for vagttelefonen og ikke udviste den fornødne selvstændighed. Indklagede hævdede desuden, at beslutningen om at tilbyde andre vilkår var truffet før kendskabet til graviditeten, og at ændringen til salgsassistent skete frivilligt.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at degraderingen fra souschef til ufaglært salgsassistent med et betydeligt løntab udgjorde en så væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, at det juridisk måtte sidestilles med en opsigelse. Da denne ændring fandt sted under graviditeten, trådte den omvendte bevisbyrde i kraft jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnet fandt, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for to centrale punkter:

1. Kendskab til graviditet: Det var ikke godtgjort, at butikschefen var uvidende om graviditeten, da han præsenterede klageren for valget mellem degradering eller fyring.
2. Der forelå ingen skriftlige advarsler eller dokumentation for, at klageren ikke havde udført sit arbejde tilfredsstillende forud for mødet. Nævnet bemærkede desuden, at klageren kun havde været i den nye butik i 2-3 uger, før hun blev degraderet.