Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en kvindelig indkøbsassistent, der blev ansat i en indkøbsafdeling i marts 2006. Efter flere år med økonomiske udfordringer og betydelige driftsunderskud i 2008 og 2009, besluttede virksomhedens ledelse at gennemføre en omfattende omstrukturering. Denne plan indebar blandt andet, at produktionen skulle flyttes til kontraktparter i andre EU-lande for at nedbringe omkostningerne.
Virksomheden oplevede et markant fald i omsætningen fra 1,3 milliarder kroner til cirka 700 millioner kroner. For at sikre overlevelse iværksatte ledelsen en række afskedigelsesrunder, der over en etårig periode reducerede medarbejderstaben med over 50 procent. I alt blev 118 medarbejdere afskediget på tværs af alle afdelinger, herunder administration, salg, lager og produktion.
| Periode | Antal afskedigelser | Fokusområde |
|---|---|---|
| August 2008 | 24 medarbejdere | Første tilpasningsrunde |
| Sept. 2008 - Sept. 2009 | 118 medarbejdere | Generel reduktion i alle afdelinger |
| September 2009 | 29 medarbejdere |
| Herunder klageren og specialiserede funktioner |
| Efterfølgende | 25 medarbejdere | Yderligere optimering |
Kort før en planlagt opsigelsessamtale i september 2009 orienterede medarbejderen sin nærmeste chef om, at hun var gravid. Ved selve samtalen den 28. september 2009 blev hun opsagt med fire måneders varsel. Begrundelsen var behovet for medarbejderreduktion som følge af den reducerede indkøbsmængde og integrationen af indkøbs- og planlægningsfunktionen. Virksomheden vurderede, at der i den fremtidige organisation kun var brug for højt specialiserede indkøbere og planlæggere, og at de administrative støttefunktioner, som medarbejderen varetog, skulle nedlægges eller fordeles blandt de resterende specialister.
Medarbejderen, bistået af sin faglige organisation, gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9, da hun var gravid på opsigelsestidspunktet. Hun påpegede, at hun som uddannet kontorassistent kunne have været omplaceret til andre ledige stillinger i virksomheden, såsom i receptionen eller på lageret.
Virksomheden anførte derimod, at opsigelsen udelukkende skyldtes den økonomiske nødvendighed og en total ændring af virksomhedens struktur. De fremhævede, at selv "undgå-kriterier" for gravide og tillidsrepræsentanter måtte fraviges i den sidste fase af rekonstruktionen, da man kun kunne beholde medarbejdere med specifikke kompetencer, som var nødvendige for den fortsatte drift. Virksomheden afviste muligheden for omplacering, da de ikke-specialiserede funktioner var helt bortfaldet.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.
Nævnet lagde indledningsvist vægt på, at arbejdsgiveren var bekendt med graviditeten på opsigelsestidspunktet. Dette medfører efter Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 en omvendt bevisbyrde, hvor det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten.
Nævnet fandt, at virksomheden havde løftet denne bevisbyrde. Beslutningen var baseret på følgende væsentlige faktorer:
Nævnet vurderede desuden, at det forhold, at virksomheden ikke tilbød omplacering, ikke kunne føre til et andet resultat, da virksomheden havde godtgjort, at de relevante ikke-specialiserede stillinger faktisk var nedlagt. Da afskedigelsen var sagligt begrundet i virksomhedens økonomiske og organisatoriske forhold, forelå der ikke ulovlig forskelsbehandling efter Ligebehandlingsloven § 9.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nedlægger 45 stillinger i 2025 som følge af økonomiske udfordringer og opgavebortfald fra beskæftigelsesreformen.

Sagen omhandler en veterinærsygeplejerske, der blev afskediget fra sin stilling i september 2014, kort tid efter hun havde været i fertilitetsbehandling og gennemgået en medicinsk abort. Tvisten drejer sig om, hvorvidt afskedigelsen var udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af køn, eller om den var begrundet i virksomhedens økonomiske behov for omstrukturering.
Klager blev ansat i juli 2012 i en virksomhed, der omfattede en dyrlægeklinik, et dyrlægehus og en butik. Fra januar 2014 arbejdede hun delt mellem butikken og dyrlægeklinikken. I juni 2014 blev ledelsen informeret om klagers graviditet, som var opnået via fertilitetsbehandling. Kort efter gennemgik klager en medicinsk abort.
Den 1. september 2014 blev klager informeret om, at hendes stilling i butikken ville blive nedlagt som følge af økonomiske udfordringer. I afskedigelsesbrevet blev det anført:
Faldende bevillinger og begrænsninger af statslig administration gør det nødvendigt for ministeriet at tilpasse antallet af medarbejdere i koncernen.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varsler afskedigelse af 170-180 medarbejdere som følge af regeringens krav om administrative besparelser frem mod 2030.
"Din opsigelse skyldes, at vi har valgt at omstrukturere vores klinik og hermed nedlægger din stilling."
Klager mente, at afskedigelsen var tæt knyttet til hendes igangværende fertilitetsbehandling og risikoen for fremtidig barsel. Hun anførte, at virksomheden havde foretaget investeringer i lokaler og uddannelse, hvilket indikerede en sund økonomi. Indklagede fremlagde derimod regnskabstal, der viste betydelige underskud i de afdelinger, hvor klager var beskæftiget.
| Enhed | Resultat 2013 | Resultat 1. halvår 2014 |
|---|---|---|
| Butikken | -684.391 kr. | -478.194 kr. |
| Dyrlægehuset | -227.606 kr. | -150.742 kr. |
Virksomheden tilbød klager et barselsvikariat som alternativ, hvilket klager dog afslog, da hun betragtede det som en væsentlig forringelse af hendes ansættelsesvilkår sammenlignet med hendes faste stilling.

Sagen omhandler en mandlig divisionschef, der blev ansat i 1998 og fra 2013 fungerede som leder for to forretningsenhede...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig Trade Marketing Assistent, der blev opsagt fra sin stilling i en større virksomhed, mens hu...
Læs mere