Lov om ændring af lov om frikommunenetværk og barnets lov (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder og rettelse af fejl i barnets lov)

Rettelser i Barnets Lov

Den anden del af lovforslaget har til formål at rette en række fejl og uklarheder i barnets lov, som blev vedtaget i juni 2023 og træder i kraft 1. januar 2024. Rettelserne skal sikre, at loven fungerer efter hensigten fra start.

Præcisering af underretningspligt

• I § 133 i barnets lov, som omhandler den skærpede underretningspligt for fagpersoner (f.eks. lærere, pædagoger og sundhedspersonale), indsættes ordet "særlig" foran "støtte".
• Formål: Ændringen sikrer, at pligten til at underrette kommunen fortsat gælder, når der er mistanke om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte (f.eks. støttende indsatser eller anbringelse). Dette forhindrer en utilsigtet udvidelse af underretningspligten til også at omfatte mindre alvorlige forhold og viderefører dermed den hidtidige retstilstand fra serviceloven.

Justering af satser og regulering

For at sikre ensartethed med serviceloven og korrekt beregning af satser, justeres flere beløb fra 2023-niveau til 2022-niveau. Ved den første regulering pr. 1. januar 2024 vil der blive kompenseret ved at anvende satsreguleringsprocenten for både 2023 og 2024.

Andre væsentlige rettelser

• Støtte ved hastigt fremadskridende sygdom: Der indsættes en ny bestemmelse i § 90, som sikrer, at børn og unge med hastigt fremadskridende sygdomme fortsat kan få hjælp og støtte efter servicelovens § 117 a. Dette var utilsigtet faldet ud af barnets lov.
• Ophævelse af dobbeltregulering: § 189 i barnets lov, der vedrører betaling for bl.a. madservice, ophæves. Bestemmelsen var en unødvendig kopi af regler, der allerede findes i serviceloven. Ophævelsen sikrer, at det fortsat er reglerne i serviceloven, der gælder, og at bemyndigelsen til at fastsætte regler herom forbliver hos ældreministeren.
• Tekniske præciseringer: Der foretages flere mindre tekniske rettelser i § 204 for at præcisere, hvilke specifikke stykker i lovens paragraffer der er omfattet af den årlige satsregulering.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget har forskellige ikrafttrædelsesdatoer for de to hoveddele:

• § 1 (Lov om frikommunenetværk): Træder i kraft den 31. december 2023 for at sikre en glidende overgang for de forlængede forsøg.
• § 2 (Barnets lov): Træder i kraft den 1. januar 2024, samtidig med at barnets lov træder i kraft.

Konsekvensændringer som følge af barnets lov

Den mest gennemgribende ændring er, at servicelovens anvendelsesområde indskrænkes til kun at omfatte personer, der er fyldt 18 år. Hele afsnit IV i serviceloven, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge, ophæves. Indholdet af disse bestemmelser videreføres i stedet i 'barnets lov'.

Dette medfører en lang række tekniske, men nødvendige, konsekvensændringer i over 40 andre love. I disse love ændres henvisninger fra serviceloven til 'barnets lov' for at sikre, at retsstillingen for børn og unge er uændret, og at lovgivningen forbliver sammenhængende. Dette gælder bl.a. love inden for social-, beskæftigelses-, skatte-, rets-, sundheds- og undervisningsområdet.

Nye regler for adoption

Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven:

• Adoption uden samtykke fra fødslen: Der indføres en ny mulighed i adoptionslovens § 9 for, at der i helt særlige tilfælde kan træffes afgørelse om adoption uden forældrenes samtykke, før barnet er født. Formålet er at skabe stabilitet og undgå skadelige skift for de allermest sårbare spædbørn, hvis forældre varigt er ude af stand til at varetage omsorgen. Dette vil kun gælde i ekstraordinære situationer, f.eks. hvor forældrene har svære, kroniske psykiske lidelser eller andre alvorlige problemstillinger.

• Initiativret for adopterede børn: Med en ny § 25 f i adoptionsloven får børn, der er fyldt 12 år og er nationalt adopteret, ret til selv at tage initiativ til at få etableret kontakt med deres oprindelige slægtninge. Anmodningen skal sendes til Familieretshuset, som vil igangsætte en proces, der varetages af Børneenheden. Processen er baseret på frivillighed fra alle parter og skal sikre en skånsom håndtering af barnets ønske. Familieretshuset kan afslutte processen, hvis det vurderes at være bedst for barnet ikke at etablere kontakt.

Samvær for børn på kvindekrisecentre

Der indføres en ny bestemmelse, § 29 b, i forældreansvarsloven. Den fastslår, at når et barn opholder sig på et kvindekrisecenter (efter servicelovens § 109) eller et lignende botilbud (efter § 110) med den ene forælder, og det er godtgjort, at opholdet skyldes vold eller trusler om vold fra den anden forælder, skal der træffes en midlertidig afgørelse om, at barnet ikke skal have samvær eller anden kontakt med den voldelige forælder. Dette sker efter anmodning fra den forælder, barnet opholder sig hos.

Undtagelsen er, hvis det konkret vurderes at være bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder. Reglen ændrer således udgangspunktet i disse sager for at styrke beskyttelsen af barnet.

Fast-track for godkendelse af plejefamilier

Lovforslaget etablerer en ny fast-track-ordning i socialtilsynslovens § 5 b for godkendelse af plejefamilier. Ordningen indebærer, at en kommune under helt særlige omstændigheder kan anmode socialtilsynet om at behandle en ansøgning om godkendelse som plejefamilie med særlig hurtighed.

Hvis socialtilsynet accepterer anmodningen, skal afgørelsen om godkendelse træffes inden for 6 uger.

Ændringer i retssikkerhedsloven

Udover konsekvensændringer samles og præciseres reglerne om myndigheders udveksling af oplysninger i det forebyggende arbejde med udsatte børn og unge i retssikkerhedsloven (§§ 11 d, 11 e og 11 f). Dette skal understøtte det tværfaglige samarbejde mellem f.eks. skoler, sundhedspleje og sociale myndigheder. Desuden ændres navnet 'Børn og unge-udvalget' til 'Børne- og ungeudvalget' for at følge gældende retskrivning.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. oktober 2023. Der er enkelte undtagelser. For afgørelser, børnefaglige undersøgelser m.v., der er truffet eller iværksat før denne dato, vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Klage over Energitilsynets indtægtsrammeudmelding for Vores Elnet A/S (2005-2015)