Ekstraordinær genoptagelse grundet fejl i dækningsafgiftspligtig forskelsværdi

Myndigheden bemærkede, at da den vægtede erhvervsdel udgjorde 45% (mindre end halvdelen) af den samlede vægtede forskelsværdi, burde ejendommen ikke have været dækningsafgiftspligtig, jf. den kommunale ejendomsskattelov § 23A, stk. 1.

Oprindelige og Korrekte Vurderinger

Fejlen medførte, at der fejlagtigt blev fastsat en dækningsafgiftspligtig forskelsværdi i begge år, som udgjorde 56% af den samlede forskelsværdi. De oprindelige og korrekte værdier er opsummeret nedenfor:

Vurdering pr. 1. oktober 2004

Vurdering pr. 1. oktober 2006

Genoptagelsen og den ønskede ændring blev begrundet med, at der var tale om en fejl, som udelukkende kunne tilskrives Vurderingsmyndigheden. Ansøgningen om ekstraordinær genoptagelse blev indsendt med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og Vurderingsloven § 33, stk. 2.

Skatterådet godkendte Vurderingsmyndighedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne for Ejendom A pr. 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006.

Godkendelsen skete i medfør af Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og Vurderingsloven § 33, stk. 2, som giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse, når en ændring skyldes en fejl begået af vurderingsmyndigheden.

Skatterådet anerkendte, at fejlen i ansættelsen af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi udelukkende kunne tilskrives Vurderingsmyndigheden, idet der blev henført en for stor del af forskelsværdien til den afgiftspligtige erhvervsdel.

Afgørelsen medførte følgende ændringer i vurderingerne:

• Vurdering pr. 1. oktober 2004: Den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi på 7.285.100 kr. bortfalder.
• Vurdering pr. 1. oktober 2006: Den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi på 29.992.500 kr. bortfalder.

Lovforslaget fastsætter nye regler for dækningsafgiften, som er en kommunal afgift på visse erhvervsejendomme og offentlige ejendomme.

• Nye promiller for erhvervsejendomme: Der fastsættes nye, kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022, som tager højde for omlægningen af dækningsafgiften til at være baseret på grundværdien. Disse promiller fremgår af et nyt bilag til loven. For skatteårene 2023-2028 kan kommunerne ikke fastsætte en promille, der er højere end den, der er fastsat for 2022 i bilaget.

• Midlertidig stigningsbegrænsning: Indtil de nye, endelige ejendomsvurderinger for erhverv er klar, opkræves dækningsafgiften foreløbigt. For at undgå voldsomme stigninger i denne periode indføres en stigningsbegrænsning. Den foreløbige dækningsafgift kan maksimalt stige med 30 % i forhold til det opkrævede beløb for 2021. Samtidig indføres en bundgrænse, så det opkrævede beløb som minimum svarer til 2021-niveauet. Når den endelige vurdering foreligger, vil der ske en efterregulering.

• Dækningsafgift for offentlige ejendomme: For offentlige ejendomme, der er fritaget for grundskyld, fastfryses dækningsafgiften. For hvert af skatteårene 2022 og 2023 opkræves et beløb, der svarer til det, der blev opkrævet for skatteåret 2021.

• Overdragelse til ægtefælle: En fritagelse for grundskyldsstigninger som følge af en ny lokalplan bortfalder ikke længere, hvis ejendommen overdrages til ejerens ægtefælle.

Tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger (Ejendomsvurderingsloven)

Der foretages en række tekniske justeringer for at forbedre administrationen af de nye vurderingsregler.

• Gebyr for særskilte vurderinger: Betaling af gebyr (2.750 kr. i 2010-niveau) for anmodninger om visse særskilte vurderinger (f.eks. i forbindelse med boafgift eller salg) skal nu ske samtidig med anmodningen og ikke efterfølgende. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises eller trækkes tilbage.

• Blandede ejendomme: For ejendomme, der bruges til både bolig og erhverv, ansættes der ikke længere en samlet periodisk ejendomsværdi. For at andre skatteregler (f.eks. fradragsregler) fortsat kan fungere, indføres en ny bestemmelse (§ 35 a), der giver ejeren mulighed for at anmode om en fordeling af værdien baseret på den senest ansatte vurdering, hvis ejendommen ændres væsentligt.

• Vurdering af bygninger på fremmed grund: Vurderingen vil som udgangspunkt baseres på en standardiseret beregning (forskellen mellem værdien af ejendommen på en standardgrund og værdien af selve standardgrunden) i stedet for den specifikke lejekontrakt. Ejeren kan dog fortsat dokumentere, at kontraktforholdet har en særlig betydning for værdien.

• Tofamilieshuse: Muligheden for at opføre et tofamilieshus ifølge en lokalplan vil kun påvirke grundværdien, hvis der faktisk er opført et tofamilieshus på grunden.

Harmonisering af regler for genoptagelse (Skatteforvaltningsloven)

Reglerne for, hvornår en ejendomsvurdering kan ændres, ensrettes.

• Indførelse af 20 %-regel for ordinær genoptagelse: En skønsmargin på +/- 20 %, som allerede gælder for klagesager og ekstraordinær genoptagelse, udvides til også at gælde for ordinær genoptagelse. Det betyder, at Skatteforvaltningen kun kan ændre en vurdering, hvis den afviger med mere end 20 % fra det korrekte niveau. Formålet er at anerkende den usikkerhed, der er forbundet med et værdiskøn, og skabe ensartede regler.

Parcelhusreglen for dødsboer (Dødsboskatteloven)

• Udvidelse af skattefritagelse: Fortjeneste ved et dødsbos salg af afdødes bolig bliver skattefri (under parcelhusreglens betingelser), selvom grundarealet er over 1.400 m², hvis afdøde før dødsfaldet havde anmodet om en matrikulær udstykning, og denne sagsbehandling først afsluttes efter dødsfaldet. Dette ligestiller dødsboet med en situation, hvor en ejer flytter på plejehjem under en udstykningssag.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2022. Visse bestemmelser i ejendomsvurderingsloven, som er til fordel for ejendomsejerne, får tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2020.