Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 329.981 kr. i øl- og spiritusafgift for varer købt i Tyskland mellem september 2017 og juni 2020. Købene var registreret på et fordelskort ([...]-kort) tilknyttet klagerens konto. I perioden blev der registreret indkøb af 73.447 liter øl og 2.015 liter spiritus fordelt på 278 ture.
Skattestyrelsen mente, at mængderne langt oversteg, hvad der kan anses for at være til eget brug, og at varerne derfor var afgiftspligtige i Danmark jf. Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2 og Spiritusafgiftsloven § 15, stk. 3. Da klageren ikke havde anmeldt indførslerne, blev afgiften opkrævet. For den ældste periode anvendte Skattestyrelsen reglerne om ekstraordinær ansættelse på grund af grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.
Klageren bestred at have foretaget indkøbene og hævdede, at hans konto kunne være blevet misbrugt, da kortet ikke krævede pinkode eller ID. Han erkendte senere at have haft en app med kortet på en gammel telefon, men fastholdt, at han ikke havde foretaget de store indkøb og i nogle tilfælde kunne dokumentere at have været på arbejde.
For en stor del af indkøbene (151 tilfælde) var der foretaget forudbestillinger, hvor klagerens fulde navn og i mange tilfælde e-mailadresse var registreret. Landsskatteretten fandt, at disse oplysninger skabte en stærk formodning for, at klageren selv havde foretaget disse specifikke indkøb. Klagerens bevisførelse for, at han var forhindret i at foretage købene, blev anset for utilstrækkelig.
For de resterende indkøb, hvor der ikke var en forudbestilling, fandt Landsskatteretten, at den blotte registrering på et usikret fordelskort ikke i sig selv var tilstrækkeligt bevis. Da kortet kunne anvendes af andre, havde Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at det var klageren, der havde indkøbt og indført disse varer.
For de forudbestilte varer, der var indkøbt før den ordinære ansættelsesfrist, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved systematisk at indføre meget store mængder afgiftspligtige varer uden at betale afgift. Nedenstående tabel viser omfanget af forudbestillinger i den ekstraordinære periode:
| Dato |
|---|
| Antal liter øl |
|---|
| Antal liter spiritus |
|---|
| 13. jan. 2018 | 332 | 4 |
| 17. jan. 2018 | 380 | 8 |
| 19. jan. 2018 | 530 | 18 |
| 25. jan. 2018 | 427 | 28 |
| ... (14 yderligere ture) | ... | ... |
| I alt (18 ture) | 5.803 | 234 |
| Gennemsnit pr. tur | 322 | 13 |
Landsskatteretten traf en delt afgørelse.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for de varer, hvor der forelå en forudbestilling i klagerens navn. Retten fandt, at oplysningerne om forudbestilling skabte en formodning for, at klageren selv havde foretaget indkøbene. Da klageren ikke havde afkræftet denne formodning, og mængderne væsentligt oversteg grænserne for eget brug, var han afgiftspligtig for disse varer i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 27, stk. 9 og Spiritusafgiftsloven § 33, stk. 9. For den ældste periode blev det fastslået, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32 var opfyldt.
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse for den resterende varemængde, hvor der ikke var foretaget forudbestilling. For disse køb fandt retten, at den blotte registrering på et usikret fordelskort ikke var tilstrækkeligt bevis til at pålægge klageren afgiftspligten. Skattestyrelsen havde ikke løftet sin bevisbyrde, og afgiftskravet for disse varer blev derfor nedsat til 0 kr.
Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen for en ny talmæssig opgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.

Oversigt over de gældende afgiftssatser for spiritus og alkoholholdige drikkevarer i henhold til spiritusafgiftsloven.



Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 150.549 kr. i ølafgift fra en klager for indkøb af øl i Tyskland i perioden 7. december 2016 til 13. marts 2020. Indkøbene blev registreret via klagerens loyalitetskort tilknyttet en tysk butikskæde. Skattestyrelsen mente, at mængden af indkøbte varer oversteg, hvad der kunne anses for at være til eget brug, og at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at angive og betale afgiften.
Skattestyrelsen modtog oplysninger fra den tyske butikskæde om varekøb registreret på klagerens loyalitetskonto. Disse oplysninger viste indkøb af mellem 47 og 380 liter øl på 100 datoer i perioden 16. januar 2018 til 13. marts 2020. Klagerens navn var registreret som "CustomerOrderFullName" for alle 100 datoer, og klagerens e-mailadresse var registreret for 39 af disse datoer. Loyalitetsprogrammet tillod optjening og brug af bonuspoint, og kortet var et fysisk ihændehaverkort uden krav om pinkode eller identifikation, selvom vilkårene angav, at kortet var personligt og ikke måtte overdrages.
Toldstyrelsen har beslaglagt 47 guldsmykker til en v&rdi af 123.000 kroner i Billund Lufthavn, da en rejsende undlod at fortolde de store m&ngder guld.
En proaktiv kontrol af 800.000 energidrikke har ført til en efteropkrævning på knap en halv million kroner grundet fejlagtig toldstatus ved import via Norge.
Klageren anførte, at en stor del af indkøbene var foretaget af andre privatpersoner, der deltog i indkøbsturene til Tyskland, og at varerne derfor var til eget forbrug for disse personer. Klageren fremlagde en oversigt over deltagere på turene samt otte erklæringer fra navngivne personer, der bekræftede at have foretaget indkøb via klagerens kort. Klageren bestred desuden, at oplysninger fra et privat rabatprogram kunne danne grundlag for en afgiftsberegning, og afviste grov uagtsomhed, hvilket ville forhindre ekstraordinær ansættelse.
Skattestyrelsen fastholdt, at indkøbene var til klagerens eget brug, da mængderne var for store til afgiftsfritagelse jf. Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2. De henviste til, at varer medbragt for andre, der ikke deltager i rejsen, eller hvor der betales for varerne/rejseomkostninger, ikke anses for eget brug. Skattestyrelsen mente, at klageren havde handlet groft uagtsomt, hvilket berettigede ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. De afviste klagerens fremlagte oversigter og erklæringer som utilstrækkelig dokumentation.
Landsskatteretten lagde til grund, at loyalitetskortet ikke umiddelbart alene kunne anvendes af den person, der havde oprettet kontoen, da der ikke var kontrolforanstaltninger, der forhindrede brug af flere personer. Retten bemærkede, at loyalitetsprogrammets vilkår udelukkende regulerede forholdet mellem butikskæden og klageren.
Varer uden forudbestilling: Et flertal af retsmedlemmerne fandt, at der ikke alene ved registreringerne på loyalitetskontoen var en tilstrækkelig klar formodning for, at klageren havde indkøbt og indført afgiftspligtige varer svarende til det registrerede, når der ikke forelå oplysninger om forudbestillinger. Dette skyldtes især, at kortet kunne anvendes af andre end den person, det var udstedt til, og der manglede yderligere objektive oplysninger, der støttede, at klageren havde foretaget samtlige køb. Skattestyrelsen havde derfor ikke løftet bevisbyrden for disse køb.
Varer med forudbestilling: For de indkøb, hvor klagerens navn eller e-mailadresse var registreret i forbindelse med forudbestillinger, fandt Landsskatteretten, at der var skabt en formodning for, at klageren havde foretaget disse indkøb. Klagerens fremlagte generelle lister og erklæringer fra andre personer afkræftede ikke denne formodning, da de manglede specifikke datoer og mængder, og de fremlagte kvitteringer var ikke underbygget af objektive kendsgerninger som kontoudskrifter. Da mængden af øl væsentligt oversteg den vejledende mængde for eget brug, påhvilede det klageren at godtgøre, at varerne var til eget brug, hvilket ikke var sket. Der blev henvist til SKM2015.712.VLR og SKM2013.52.VLR.
Ekstraordinær ansættelse: For perioden 7. december 2016 til 4. maj 2018, som lå uden for den ordinære frist, fandt Landsskatteretten, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at betale afgift af den usædvanligt store mængde forudbestilte varer. Da Skattestyrelsen modtog kontroloplysningerne den 5. januar 2021 og varslede ændringerne den 5. maj 2021, var fristerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 overholdt. Klageren hæftede for afgiften jf. Øl- og vinafgiftsloven § 27, stk. 9.
Et retsmedlem var dog uenig og stemte for at nedsætte afgiften til 0 kr. for alle registreringer, da der ikke var skabt en formodning for, at klageren havde indkøbt og indført den registrerede varemængde, heller ikke for de forudbestilte varer.

Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af i alt 181.570 kr. i afgift for øl og spiritus, som klageren angiveligt ha...
Læs mere
Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 58.641 kr. i ølafgift for øl indkøbt i Tyskland i perioden fra den 12. au...
Læs mereLovforslag om implementering af EU-direktiver og diverse justeringer af punktafgifts- og momslove