Diskrimination af fædre i kommunale selvbetjeningsløsninger til daginstitutioner

Kommunen argumenterede for, at systemet var designet til at sikre, at bopælsforælderen har handleretten i overensstemmelse med forældreansvarsloven, og at dette i praksis ofte er moderen af hensyn til udbetaling af børne- og ungeydelser. Klageren gjorde derimod gældende, at denne systematiske forskelsbehandling mellem forældrene i selvbetjeningsløsningen udgjorde ulovlig diskrimination baseret på køn.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at den indklagede kommune har handlet i strid med ligestillingsloven.

Nævnets begrundelse

Nævnet bemærkede indledningsvis, at selve den tekniske begrænsning i it-systemet (hvor der kun er én person med handleret) ikke i sig selv er kønsdiskriminerende, så længe forældrene frit kan vælge, hvem der skal have denne rolle.

Forskelsbehandlingen opstod derimod ved, at kommunen på klagetidspunktet havde en fast praksis og procedure, hvor de anbefalede og opfordrede til, at moderen blev registreret som ansøger og dermed tildelt handle-rettighederne.

Centrale vurderinger:

• Offentlig forvaltning: Myndigheder har pligt til at indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
• Bevisbyrde: Da kommunen erkendte, at de som udgangspunkt opfordrede til at registrere moren som ansøger, havde de ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
• Ændring af praksis: Selvom kommunen i april 2016 ændrede deres procedure, ændrer dette ikke på den overtrædelse, der fandt sted over for klageren forinden.

Afgørelsens resultat

Klageren fik medhold i, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet fandt dog efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilkende klageren en økonomisk godtgørelse.

Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Kommunens forklaring af systemets funktionalitet

Under sagen redegjorde kommunen for, at systemet teknisk skelner mellem en "ansøger" og en "medansøger". Ved oprettelse af en ny ansøger kræves der ikke NemID, og forældrene kan dermed frit vælge, hvem der skal stå som ansøger og derved få handleadgang.

De juridiske spørgsmål i sagen

Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt kommunens indretning af selvbetjeningssystemet samt den tekstmæssige vejledning på hjemmesiden var i strid med principperne i Ligestillingsloven § 1a om offentlige myndigheders pligt til at arbejde for ligestilling, samt det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.