Klage over bygningssagkyndig for mangler i tilstandsrapport vedrørende vinduer, tag og badeværelse

Skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndige havde begået fejl og forsømmelser ved ikke at registrere og anføre flere alvorlige skader i tilstandsrapporten.

Forsømmelser i tilstandsrapporten

Den bygningssagkyndige blev anset for at have handlet forsømmeligt på følgende punkter:

• Vinduer: Manglende registrering af skader på flere vindueselementer. Skønsmanden vurderede, at der burde have været tegn på nedbrydning på tidspunktet for gennemgangen. Udbedringsomkostningerne for udskiftning af 15 vinduer blev estimeret til 82.500 kr. plus 15.000 kr. til stillads.
• Tag: Manglende bemærkninger om dårlige inddækninger, forkerte afslutninger af tagpap og dårlige samlinger. Disse fejl burde have været nævnt i rapporten. Udbedring af disse specifikke fejl blev estimeret til 18.500 kr.
• Badeværelse: Manglende registrering af fliser med dårlig vedhæftning, revnet fuge langs badekarret og en utæt lukning ved blandingsbatteriet. Udbedring blev estimeret til 3.500 kr.

Forhold uden forsømmelse

Skønsmanden fandt ikke, at der var tale om forsømmelse vedrørende de fastskruede vinduer med plexiglasruder eller den gulvrist, der ikke passede til karmen, da sidstnævnte forhold var delvist beskrevet i rapporten og blev anset for bagatelagtigt.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.