Beregning af krydsoverensstemmelsessanktioner: Støttenedsættelser skal knyttes til året for overtrædelsen, ikke året for konstateringen

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en nederlandsk ret vedrørende fortolkningen og gyldigheden af EU-reglerne om krydsoverensstemmelse inden for den fælles landbrugspolitik (FALP). Landbrugsvirksomheden De Ruiter vof havde fået nedsat sine direkte betalinger i 2016, efter at Ministeren for Landbrug, Natur og Fødevarekvalitet konstaterede manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne. En del af overtrædelserne fandt sted i 2015, mens konstateringen og den efterfølgende sanktionering skete i 2016.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt artikel 99, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 og artikel 73, stk. 4, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 skulle fortolkes således, at nedsættelsen skulle beregnes på grundlag af de betalinger, der var tildelt i året for konstateringen (2016), eller året for den manglende overholdelse (2015).

Tvisten var betinget af, at sanktionsgrundlaget, hvis det blev baseret på året for konstateringen, kunne stride mod EU-retlige principper som proportionalitet, retssikkerhed og ligebehandling, hvilket Domstolen tidligere havde fastslået i sagen Teglgaard og Fløjstrupgård (C-239/17) vedrørende den tidligere lovgivning. EU-lovgiver havde tilsyneladende ændret ordlyden, hvilket skabte tvivl om den tilsigtede beregningsmetode.

Domstolen konkluderede, at nedsættelser af direkte betalinger som følge af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne skal beregnes på grundlag af de betalinger, som er tildelt eller skal tildeles i det år, hvor den manglende overholdelse fandt sted.

Sondring mellem beregning og pålæggelse af sanktionen

Domstolen præciserede fortolkningen af de relevante bestemmelser for at sikre, at beregningsmetoden stemmer overens med proportionalitetsprincippet:

• Artikel 97, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 vedrører beregningen af den administrative sanktion. Denne skal tage udgangspunkt i de betalinger, der er knyttet til »det pågældende kalenderår«, hvilket er året for den faktiske overtrædelse.
• Artikel 99, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013 og artikel 73, stk. 4, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 809/2014 vedrører pålæggelsen eller henførelsen af sanktionen. Disse bestemmelser fastsætter, i hvilket år sanktionen trækkes fra landbrugerens støtte, nemlig året for konstateringen. Dette sikrer sanktionens effektivitet og afskrækkende virkning, da den finder anvendelse på de aktuelle betalinger, uden at kræve en separat udbetalingsprocedure.

Domstolen afviste argumenter om, at praktiske vanskeligheder ved at fastlægge overtrædelsesåret skulle berettige beregning baseret på konstateringsåret. En sådan fortolkning ville ifølge Domstolen stride mod selve formålet med at sikre forbindelsen mellem landbrugerens adfærd og den pålagte sanktion, hvilket er essentielt for at opretholde princippet om proportionalitet.