Kendelse om varetægtsfængsling i surrogat hjemvist til domsmandsret

Sagens Baggrund

Sagen omhandlede en kæresag fra Anklagemyndigheden mod en tiltalt, født i 1986, vedrørende spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling i surrogat. Mødet i Østre Landsret blev afholdt for lukkede døre, og aktindsigten var begrænset i medfør af Retsplejeloven § 41 e, stk. 5.

Anklagemyndighedens Kære

Anklagemyndigheden havde kæret en kendelse afsagt af Næstved Ret den 12. oktober 2017. Anklagemyndighedens påstand var, at tiltalte ikke længere skulle sidde varetægtsfængslet i surrogat i medfør af Retsplejeloven § 765, stk. 2, nr. 4. I stedet skulle tiltalte overføres til et almindeligt arresthus i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og 3 og Retsplejeloven § 763, stk. 1, nr. 2.

Sagens Forløb

Det fremgik af de indsendte oplysninger, at hovedforhandlingen i sagen var påbegyndt den 21. september 2017 og var berammet til at fortsætte frem til den 4. januar 2018. Ingen parter var indkaldt eller mødte til retsmødet i landsretten.

Landsrettens Kendelse

Landsretten ophævede byrettens kendelse af 12. oktober 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling af spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling i surrogat. Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at den påkærede kendelse ikke var afsagt af den domsmandsret, som behandlede hovedforhandlingen i sagen.

Landsretten fandt, at betingelserne i Retsplejeloven § 767, stk. 3, 5. pkt. for, at en afgørelse kan træffes af en dommer eller afdeling, som ikke deltager i hovedforhandlingen, ikke var opfyldt. Sagen blev derfor hjemvist til den domsmandsret, der behandler hovedforhandlingen, jf. tillige Retsplejeloven § 12, stk. 6 og Retsplejeloven § 91, stk. 2.