Højesteret stadfæster afvisning af tilhører med bandetilknytning ved retsmøde

Sagen omhandler spørgsmålet om adgang til offentlige retsmøder, når politiet har iværksat sikkerhedsforanstaltninger på grund af trusselsvurderinger relateret til bandemiljøet. Den tiltalte, T2, var anklaget for medvirken til et groft overfald på en fængselsbetjent og blev frifundet i byretten, men dommen blev anket til landsretten.

Baggrund for sikkerhedsforanstaltninger

Forud for hovedforhandlingen mod T2 og en medtiltalt i Retten i Svendborg, som begge angiveligt var tilknyttet bandegrupperingen B1, foretog Fyns Politi en risikovurdering. I samarbejde med rettens præsident blev det aftalt at etablere adgangskontrol ved domhuset. Formålet var at afvise personer med banderelationer og andre utryghedsskabende personer, medmindre de var vidner eller nære familiemedlemmer (forældre, ægtefæller, samlevere).

Afvisning af tilhørere og forsvarerens protest

Som følge af adgangskontrollen blev X2 (præsenteret som T2's bror/farbror) og X3 (svoger til T2) nægtet adgang til retsmødet den 4. september 2017, da politiet vurderede, at de havde tilknytning til B1. T2's forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, protesterede mod afvisningen og gjorde gældende, at den var uberettiget og uhjemlet. Han henviste til, at en eventuel afvisning skulle ske i medfør af Retsplejeloven § 28 b, stk. 3, som kræver en konkret vurdering af, om tilstedeværelsen kan påvirke forklaringer. Han argumenterede for, at politiet ikke på forhånd kunne bestemme, hvem der måtte deltage, og at en sådan praksis udhulede princippet om offentlighed i retsplejen, jf. Retsplejeloven § 151.

Anklagemyndighedens argumenter

Anklagemyndigheden påstod foranstaltningen opretholdt. De henviste til, at trusselsituationen var vurderet høj, og at politiets tiltag var iværksat for at sikre ro og orden under retshandlingen i medfør af Politiloven § 4. Anklagemyndigheden fremhævede, at Højesteret tidligere havde fastslået, at politiet har kompetence til adgangskontrol, og at retten efterfølgende påser foranstaltningens overensstemmelse med retsplejemæssige hensyn. De mente, at byretten havde foretaget en konkret vurdering baseret på politiets oplysninger.

Byrettens og Landsrettens afgørelser

Retten i Svendborg afsagde kendelse om ikke at tilsidesætte politiets beslutning om adgangskontrol og afvisning af X2 og X3. Byretten fandt, at politiet havde tilstrækkeligt grundlag for at etablere adgangskontrol på grund af den høje trusselsvurdering og de tiltaltes bandetilhørsforhold. Afvisningen var proportional, da den var begrænset til bandetilknyttede og utryghedsskabende personer. Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse med henvisning til, at afvisningen ikke var i strid med retsplejelovgivningens krav om offentlig rettergang eller retsplejemæssige hensyn i øvrigt.

Højesterets afgørelse

Højesteret afviste X2's kæremål, da han ikke havde opnået Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære til Højesteret, jf. Retsplejeloven § 973. Højesteret fandt ikke hjemmel til at se bort fra den manglende tilladelse.

Derimod admitterede Højesteret kæremålet for T2, da han som tiltalt havde opnået Procesbevillingsnævnets tilladelse og havde en retlig interesse i sagens offentlighed, herunder at hans familie kunne overvære retsmødet.

Kompetence og konkret vurdering

Højesteret fastslog, at politiet har kompetence til at etablere adgangskontrol og nægte personer adgang til retsbygningen i medfør af Politiloven § 4, stk. 1 og Politiloven § 4, stk. 2 for at forebygge forstyrrelse af den offentlige orden og fare for sikkerhed. Dog skal retten sikre, at retsplejelovgivningen, herunder kravet om offentlig rettergang, overholdes, og kan prøve politiets dispositioner.

Retten i Svendborg havde foretaget en konkret vurdering af politiets beslutning baseret på en høj trusselsvurdering og oplysninger om de tiltaltes bandetilhørsforhold. Retsformanden havde tilkaldt indsatslederen for at forklare baggrunden for afvisningen af X2 og X3.

Resultat

Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte retsformandens vurdering og stadfæstede derfor landsrettens afgørelse. Dette betød, at politiets beslutning om at afvise X2 fra retsmødet blev opretholdt.