Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Orange (tidligere France Télécom) anlagde appel mod Rettens dom (T-385/12), der stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse 2012/540/EU. Kommissionens afgørelse fastslog, at den franske reform fra 1996 af finansieringen af pensioner til tjenestemandsansatte i France Télécom udgjorde statsstøtte, men erklærede den forenelig med det indre marked på visse betingelser.
Sagen omhandlede ændringerne i France Télécoms byrder i forbindelse med selskabets overgang fra statsligt selskab til aktieselskab. 1996-loven nedsatte den modydelse, som France Télécom skulle betale til staten for statens opgørelse og udbetaling af tjenestemandspensioner. Den erstattede tidligere byrdefulde bidrag med et nyt 'frigørende arbejdsgiverbidrag' og et 'ekstraordinært engangsbidrag'. Kommissionen anså nedsættelsen af modydelsen for en økonomisk fordel, der var selektiv og potentielt konkurrencefordrejende.
Orange gjorde i appelinstansen gældende, at Retten havde begået retlige fejl ved at kvalificere foranstaltningen som statsstøtte. De centrale anbringender var:
Domstolen afviste Oranges anmodning om genåbning af den mundtlige forhandling og gik videre til at behandle anbringenderne mod den appellerede dom.
Domstolen forkastede appellen i sin helhed og stadfæstede derved Rettens dom og Kommissionens oprindelige afgørelse om, at reformen af pensionsfinansieringen udgjorde statsstøtte, der kun var forenelig med det indre marked på de betingelser, Kommissionen havde fastsat.
Domstolen afviste Oranges argument om, at foranstaltningen blot undgik en usædvanlig byrde i henhold til praksis fra Enirisorse (C-237/04). Domstolen fastslog, at denne praksis kun finder anvendelse i tilfælde af en "dobbelt fravigende" ordning, hvilket ikke var tilfældet her, da pensionsordningen for France Télécoms tjenestemænd var juridisk forskellig og klart adskilt fra den ordning, der gjaldt for overenskomstansatte. 1996-loven genskabte derfor ikke en "normal" ordning, men lettede byrderne i den eksisterende særordning (præmis 29-30).
Domstolen præciserede endvidere, at selv hvis foranstaltningen havde kompenserende karakter, udelukker dette kun statsstøttekvalifikationen, hvis betingelserne i -dommen (C-280/00) vedrørende kompensation for levering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er opfyldt, hvilket ikke var påberåbt i denne sag (præmis 44).
Domstolen stadfæstede Rettens konklusion om, at foranstaltningen var selektiv. I tilfælde af en ad hoc-foranstaltning, der udelukkende vedrører en enkelt virksomhed (France Télécom), og som tilsigter at ændre specifikke konkurrenceforpligtelser for denne virksomhed, er kravet om selektivitet opfyldt, uden at der nødvendigvis skal foretages en sammenligning med andre erhvervsdrivende (præmis 53-54).
Domstolen afviste Oranges påstand om manglende begrundelse og retlig fejl i vurderingen af konkurrencepåvirkning. Eftersom telekommunikationssektoren var liberaliseret på EU-plan, var det tilstrækkeligt at konstatere, at de frigjorte finansielle midler potentielt kunne fremme France Télécoms aktiviteter på markeder åbne for konkurrence og dermed fordreje eller true med at fordreje konkurrencen (præmis 64-68).
Europa-Kommissionen præsenterer planer for revision af antitrust-regler, øger støtten til hollandske væksthuse og fordømmer volden i Sudan.
Sagen omhandler to appeller vedrørende Rettens dom om statsstøtte til France Télécom (FT). Bouygues og Europa-Kommissionen appellerede Rettens afgørelse, hvorved Kommissionens beslutning om, at et aktionærlån til FT udgjorde uforenelig statsstøtte, blev annulleret.
Bouygues anførte, at Retten havde fortolket statsstøttebegrebet for snævert og begået fejl ved ikke at kvalificere visse erklæringer som statsstøtte. Kommissionen argumenterede for, at Retten havde begået retlige fejl ved at annullere beslutningen om, at meddelelsen om aktionærlånet og selve tilbuddet herom tilsammen udgjorde statsstøtte.
Den Franske Republik og FT anførte, at statsstøttebegrebet kræver en snæver forbindelse mellem en virksomheds fordel og statens finansielle byrde, og at Retten med rette havde fastslået, at der ikke var en sådan forbindelse i denne sag.
Den italienske regering undersøger muligheden for at indføre en ETS-rabatordning for at lette byrden fra høje energipriser.
Europa-Kommissionen præsenterer nyt værktøj til it-sikkerhed, godkender dansk milliardstøtte til klima-projekter og undersøger PostNord.
Domstolen ophævede Rettens dom og fastslog, at Retten havde begået retlige fejl ved sin vurdering af, om Kommissionen havde tilsidesat statsstøttebegrebet. Domstolen præciserede, at det ikke er nødvendigt, at en formindskelse af statsbudgettet eller en økonomisk risiko svarer til den pågældende fordel. Domstolen hjemviste sagerne til Retten for at træffe afgørelse om de spørgsmål, som Domstolen ikke havde taget stilling til.
Sagen omhandler en appel af en dom fra Retten vedrørende Kommissionens beslutning om italiensk statsstøtte i form af ska...
Læs mereDette lovforslag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til formål at ændre lov om aktiv socialpolitik for ...
Læs mereLovforslag om ny kompensationsydelse: Forenkling af merudgiftsordningen for borgere med funktionsnedsættelse
