Påtale til bygningssagkyndig for fejlbehæftet tilstandsrapport

Selvom enkelte punkter blev justeret, ændrede det ikke ved den samlede konklusion, at tilstandsrapporten var misvisende for en bruger.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige tildelte den bygningssagkyndige en påtale.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at tilstandsrapporten indeholdt afvigelser fra gældende retningslinjer i et sådant omfang, at den måtte betegnes som fejlbehæftet. Rapporten kunne derfor være vildledende for brugere, der træffer beslutninger baseret på dens indhold. Sanktionen blev tildelt i medfør af Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. § 3, stk. 1.

Konsekvenser af påtalen

En påtale er gældende i tre år. Hvis den bygningssagkyndige modtager yderligere påtaler i denne periode, kan det føre til skærpede sanktioner som advarsel, bøde eller i sidste ende inddragelse af beskikkelsen. Som en direkte konsekvens af afgørelsen vil endnu en af den sagkyndiges tilstandsrapporter blive udtaget til teknisk revision.

Klageadgang

Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. § 10. Afgørelsen kan dog indbringes for domstolene inden for fire uger efter meddelelsen, jf. Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. § 11.

• Klagerne anførte, at skaden var til stede ved overtagelsen i 2008, og at forholdet vedrørende stuens gulv ikke var nævnt i tilstandsrapporten, hvilket afskærer Topdanmark fra at påberåbe sig forbeholdet. De mente, at de ikke havde mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter på grund af manglende oplysninger i tilstandsrapporten, og at skaden var dækningsberettiget efter forsikringsvilkårene.
• Topdanmark afviste dækning med henvisning til et forbehold i policen for sætningsskader, da der var konstateret flere sætninger i tilstandsrapporten. Selskabet henviste også til, at tilstandsrapportens oplysninger ikke var klart forkerte. De anførte, at klagerne var bekendt med forbeholdet før tegning af forsikringen, og at de anmeldte forhold skyldtes sætningsskader. Selskabet mente, at tilstandsrapporten var tilstrækkeligt beskrivende, og at forbeholdet var konkret begrundet i rapporten.

Dokumentation og sagens forløb

• Tilstandsrapporten fra 2007 nævnte flere forhold med skader, men klagerne anførte, at omfanget af skævheder i stuen ikke fremgik.
• Dansk Fundering A/S konstaterede i 2010, at gulvet i stuen ikke var vandret, og at der var revnedannelser i facaden. De konkluderede, at stuegulvet var fejlfunderet, og at facaden var fejlfunderet.
• Klagerne anmeldte skaden til Topdanmark i 2012, men selskabet afviste dækning med henvisning til forbeholdet for sætningsskader.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagernes erstatningskrav mod den bygningssagkyndige.
• En arkitekt og ingeniør vurderede i 2012, at gulvkonstruktionen var fejlagtigt beskrevet i tilstandsrapporten, og at skævhederne på stuegulvet var så voldsomme, at de burde være bemærket. Disciplinær- og Klagenævnet afslog genoptagelse af sagen.
• Yderligere geotekniske rapporter bekræftede, at store dele af bygningen var fejlfunderet.