Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson, EU-medlemsstater, Tyskland
Generaladvokat
Privatperson, EU-medlemsstater, Tyskland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Sagen omhandler appeller indgivet af Forbundsrepublikken Tyskland og virksomhederne Infineon Technologies mod Den Europæiske Unions Rets (Retten) dom. Retten stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse fra 2018, hvori en tysk støtteordning til fordel for elintensive virksomheder (båndlastbrugere) i perioden 2012-2013 blev erklæret ulovlig og uforenelig statsstøtte. Ordningen bestod i en fuldstændig fritagelse for betaling af netafgifter i henhold til den tyske elnetsbekendtgørelse.
Fritagelsen blev finansieret ved en obligatorisk tillægsafgift pålagt andre slutbrugere/netbrugere af el. Kernespørgsmålet i appellen var, om denne finansieringsmekanisme udgjorde anvendelse af "statsmidler" i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, idet midlerne blev opkrævet og forvaltet af private netoperatører under statslig regulering.
Kommissionen havde i en kontraappel bestridt, at Infineon-selskabernes annullationssøgsmål var indgivet rettidigt. Kommissionen argumenterede for, at søgsmålsfristen for ikke-adressater (støttemodtagere) skulle løbe fra den dato, hvor de faktisk fik kendskab til afgørelsen, snarere end fra offentliggørelsesdatoen i EU-Tidende, da afgørelsen var rettet til medlemsstaten Tyskland. Domstolen afviste denne fortolkning og bekræftede Rettens vurdering af, at offentliggørelse i EU-Tidende er det objektive kriterium for søgsmålsfristens begyndelse for interesserede parter, som afgørelsen ikke er meddelt direkte til.
Hovedappellanterne (Tyskland og Infineon) anfægtede Rettens konklusion om, at den obligatoriske tillægsafgift, der finansierede fritagelsen, udgjorde statsmidler. De hævdede, at kriterierne for et obligatorisk bidrag og statslig kontrol skulle være kumulative, og at midlerne forblev private, da de ikke havde tilstrækkelig direkte forbindelse til statsbudgettet.
Domstolen forkaster samtlige hovedappeller fra Forbundsrepublikken Tyskland og Infineon-selskaberne, samt Kommissionens kontraappeller vedrørende formaliteten. Domstolen stadfæster Rettens konklusion om, at den tyske støtteordning blev finansieret ved hjælp af statsmidler i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, og at annullationssøgsmålet var rettidigt indgivet.
Domstolen fastslog, at Retten med rette havde forkastet Kommissionens formalitetsindsigelse:
Domstolen afviste argumenterne fra Tyskland og Infineon vedrørende manglen på statsmidler:
EU-Domstolen har annonceret, at der afsiges dom i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet den 11. november 2025 kl. 9.00.*

Denne sag vedrører Forbundsrepublikken Tysklands appel af Retten i Den Europæiske Unions dom, som fastholdt Europa-Kommissionens afgørelse om, at dele af den tyske lov om vedvarende energikilder (EEG-loven af 2012) udgjorde ulovlig statsstøtte. Den centrale retlige problemstilling var, om den tyske ordning til finansiering af støtte til producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder (EEG-el), og den lempelse af afgiften for energiintensive virksomheder, involverede anvendelse af statsmidler i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.
EEG-loven af 2012 pålagde netoperatører at købe EEG-el til garanterede feed-in-tariffer eller markedstillæg, som var højere end markedsprisen. De resulterende omkostninger blev dækket gennem en mekanisme, den såkaldte EEG-afgift, som transmissionsnetoperatørerne opkrævede hos el-leverandørerne, og som i praksis blev væltet over på de endelige forbrugere. Loven indeholdt også en særlig kompensationsordning, der begrænsede EEG-afgiften for energiintensive virksomheder for at sikre deres konkurrenceevne.
Europa-Kommissionen har besluttet at støtte det nye signalsystem mellem Middelfart og Korsør med penge fra EU’s infrastrukturfond. Udover signalprogrammet kommer der også støtte til blandt andet Vejdirektoratet. Danmark modtager støtte for i alt 191 millioner kroner.
Forsyningstilsynet har besluttet, at der ikke skal gives tarifrabat for bionaturgas i gastransmissionsnettet for at sikre rimelige priser for øvrige brugere og undgå forvridning af den grænseoverskridende handel.
Kommissionen havde oprindeligt fastslået, at både støtten til producenterne og fritagelsen for de energiintensive brugere udgjorde statsstøtte, da finansieringsmekanismen var at sidestille med en afgift pålagt af staten, og midlerne (EEG-afgiften) forblev under offentlig kontrol.
Forbundsrepublikken Tyskland hævdede i sin appel, at Retten og Kommissionen havde begået retlige fejl ved at kvalificere EEG-afgiften som statsmidler. Tyskland anførte, at:

Sagen omhandler appeller fra Europa-Kommissionen og Interessengemeinschaft der Grenzhändler (IGG) mod en dom fra Den Eur...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af artikel ...
Læs mereNye afgiftsregler skal fremme grøn transport og gøre det lettere at vælge elbil med solceller