Gyldigheden af EU's benchmark for gratistildeling af emissionskvoter: Stålindustrien, spildgasser og brug af BREF-data

Kommissionen havde derfor lovligt begrænset tildelingen til kun at omfatte de ekstra emissioner, der er forbundet med den energieffektive genvinding af spildgasser, hvilket fremmer formålet med direktivet uden at omgå forbuddet mod gratistildeling for almindelig elproduktion.

Vurdering af Datakvalitet og Skønsbeføjelse

I relation til det andet spørgsmål (datakvalitet) bekræftede Domstolen, at Kommissionen har en vid skønsbeføjelse ved fastlæggelsen af benchmarks, da det involverer komplekse tekniske og økonomiske vurderinger. Kommissionens valg om at anvende BREF-data og 2007-retningslinjer, især hvor detaljerede data om spildgasser manglede, blev ikke anset for at være en åbenbart uegnet foranstaltning. Valget faldt inden for Kommissionens skønsbeføjelse.

Vurdering af Tilsvarende Produkter (Sintret malm)

Vedrørende det tredje spørgsmål (inklusion af pellets i sintret malm benchmark), fastslog Domstolen, at selvom pellets og sintret malm generelt ikke er direkte substituerbare, var det lovligt at medtage det integrerede anlæg (Corus Ijmuiden). Dette skyldtes anlæggets særlige karakteristika, hvor det fremstillede slutprodukt (en blanding af pellets og sintret malm) kunne fungere som en direkte substitut for sintret malm i højovne. Dette valg var i overensstemmelse med målet i artikel 10a, stk. 1, om at inddrage substitutter og alternative produktionsprocesser for at fremme energieffektivitet.

Begrundelsespligt

Vedrørende det fjerde spørgsmål (begrundelsespligt) fandt Domstolen, at Kommissionen havde opfyldt sin forpligtelse i henhold til artikel 296 TEUF. Afgørelse 2011/278/EU indeholdt en tilstrækkelig klar og utvetydig begrundelse for de anvendte metoder, hvilket gjorde det muligt for de berørte parter at forstå grundlaget for foranstaltningen, og for Domstolen at udøve sin prøvelsesret.

Grundlag for CO2-kvotetildeling

Klagen vedrørte også Energistyrelsens beregning af CO2-kvoter til Grenaa Kraftvarmeværk. Grenaa Kraftvarmeværk modtog hedtvand fra Grenaa Forbrænding, og Energistyrelsen indregnede dette som affaldsvarme i pro rata-beregningen af den fossile elproduktion, jf. CO2-kvoteloven § 2, pkt. 7. Energistyrelsen indregnede brændselsforbruget med affaldsforbrændingsanlæggets virkningsgrad og tildelte ikke kvoter for den del af produktionen, der kunne henføres til den modtagne affaldsvarme. Elsam Kraft A/S mente, at den modtagne varme skulle medtages med sin pålydende værdi, hvis den overhovedet skulle indregnes.

Energistyrelsens kompetenceindsigelse

Energistyrelsen gjorde gældende, at Energiklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle spørgsmålet om det tildelte antal kvoter, jf. CO2-kvoteloven § 34, stk. 3. Styrelsen anførte, at der ikke var tvist om det talmæssige datagrundlag, men derimod om fortolkningen af, hvordan data skulle behandles. Elsam Kraft A/S fastholdt, at Energistyrelsens afgørelse om kvotegrundlaget var en afgørelse efter CO2-kvoteloven § 16, stk. 6, og derfor kunne påklages til nævnet.