Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig borger med cerebral parese, der indklagede sin bopælskommune for forskelsbehandling på grund af handicap. Striden opstod i forlængelse af et langvarigt forløb vedrørende borgerens ret til specialiseret genoptræning efter en fodskade i 2017.
Kommunen gav oprindeligt afslag på genoptræning i juli 2019, hvilket blev påklaget. I februar 2020 afgjorde Ankestyrelsen, at klageren havde ret til specialiseret genoptræning. Herefter fulgte en række hændelser, hvor klageren mente, at de tilbudte forløb ikke svarede til det, hun var berettiget til ifølge Ankestyrelsens afgørelse. Sagen blev igen behandlet i Ankestyrelsen i 2021, som pålagde kommunen at genoptage sagen, da den ikke var tilstrækkeligt oplyst.
Klageren anførte, at hun under sagsbehandlingen blev udsat for grove verbale overgreb og chikane fra kommunens medarbejdere. Hun fremhævede blandt andet følgende udtalelser og episoder:
Fra 2021 til 2023 skete der betydelige forsinkelser i kommunens sagsbehandling. Dette førte til, at kommunens rådmand i april 2023 gav klageren en uforbeholden undskyldning for den langvarige og utilstrækkelige sagsbehandling. Kommunen erkendte at have begået flere fejl, men bestred, at sagsbehandlingstiden eller medarbejdernes ageren var udtryk for handicapdiskriminering. De anførte, at forsinkelserne skyldtes organisatoriske ændringer, og at dialogen om hjælpemidler (som kørestol og hårvask) var naturlig i forhold til vurderingen af funktionsevnen.
Klageren nedlagde påstand om en godtgørelse på 260.000 kr. for de belastninger, forløbet havde påført hende.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede kommune ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.
Nævnet lagde indledningsvist til grund, at klageren med diagnosen cerebral parese har et handicap i henhold til . Der var dermed tale om langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer personen i at fungere på lige vilkår med andre i en tilsvarende livssituation.
Selvom det blev lagt til grund, at sagsbehandlingstiden havde været uacceptabel lang, vurderede nævnet ikke, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte formodning for forskelsbehandling:
Da der ikke var påvist faktiske omstændigheder for diskrimination, overgik bevisbyrden ikke til kommunen jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10. Klageren fik derfor ikke medhold i kravet om godtgørelse.

Ankestyrelsen ville omgøre 48 procent af kommunernes sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis sagerne i handicapsagsbarometret var blevet påklaget.

Sagen omhandler en uddannet social- og sundhedshjælper, der er født med en fysisk funktionsnedsættelse på højre hånds fingre. I december 2014 gennemførte hun en fire ugers ulønnet virksomhedspraktik på et plejecenter i en dansk kommune, hvor hun efterfølgende rejste anklager om chikane relateret til sit handicap.
Klager anførte, at hun blev udsat for systematisk chikane fra to social- og sundhedsassistenter. Ifølge klager blev hun behandlet som om, hun var syg eller dement, og hun oplevede, at hendes faglige kompetencer blev draget i tvivl på trods af hendes uddannelse. Klager beskrev flere episoder, herunder:
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Indklagede kommune afviste alle anklager om chikane og forskelsbehandling. De gjorde gældende, at klager fulgte et standardiseret introduktionsprogram, som alle praktikanter gennemgår. Ifølge kommunen er brugen af bordkort og papsedler en standardprocedure for at hjælpe nyt personale med at navigere i beboernes behov, især i forhold til demente beboere.
Kommunen fremhævede desuden, at de var meget tilfredse med klagers arbejde, og at hun faktisk blev tilbudt en fastansættelse efter praktikken, forudsat at der kunne opnås en aftale med Jobcentret. De anførte, at dialogen om hendes handicap var naturlig i forhold til eventuelle behov for arbejdsredskaber, og at de ikke kunne genkende beskrivelsen af et fjendtligt arbejdsmiljø.
| Punkt | Klagers påstand | Indklagedes svar |
|---|---|---|
| Faglig vurdering | Behandlet som ikke-uddannet | Fulgte fast introduktionsprogram |
| Hjælpemidler | Nedværdigende brug af papsedler | Standardprocedure for alle nye |
| Arbejdsevne | Fik at vide hun ikke kunne klare det | Tilbudt fastansættelse efterfølgende |
| Socialt miljø | Udsat for nærgående spørgsmål | Dialog baseret på CV og frivillighed |

Sagen omhandler en socialpædagog, der blev ansat i en kommune i 2010 som støttekontaktperson. Hendes arbejde var delt me...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet socialpædagog, der blev ansat i en kommune i 2010 som støttekontaktperson. Hendes arbejde om...
Læs mereLov om engangstilskud på 1.000 kr. til modtagere af forsørgelsesydelser