Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - er handicap - kommuner - ej medhold

Sagen omhandler en kvindelig borger med cerebral parese, der indklagede sin bopælskommune for forskelsbehandling på grund af handicap. Striden opstod i forlængelse af et langvarigt forløb vedrørende borgerens ret til specialiseret genoptræning efter en fodskade i 2017.

Forløbet omkring genoptræning og Ankestyrelsen

Kommunen gav oprindeligt afslag på genoptræning i juli 2019, hvilket blev påklaget. I februar 2020 afgjorde Ankestyrelsen, at klageren havde ret til specialiseret genoptræning. Herefter fulgte en række hændelser, hvor klageren mente, at de tilbudte forløb ikke svarede til det, hun var berettiget til ifølge Ankestyrelsens afgørelse. Sagen blev igen behandlet i Ankestyrelsen i 2021, som pålagde kommunen at genoptage sagen, da den ikke var tilstrækkeligt oplyst.

Påstande om chikane og nedladende behandling

Klageren anførte, at hun under sagsbehandlingen blev udsat for grove verbale overgreb og chikane fra kommunens medarbejdere. Hun fremhævede blandt andet følgende udtalelser og episoder:

• Medarbejdere skulle have stillet spørgsmålstegn ved hendes handicap trods en diagnose fra barndommen.
• Hun blev opfordret til at klippe sit hår for selv at kunne vaske det.
• Hun følte sig presset til at bruge kørestol mod speciallægers anbefaling.
• Hun blev mødt med kommentarer som "Er du så snart tilfreds?", efter hun havde vundet en sag i Ankestyrelsen.

Kommunens sagsbehandling og undskyldning

Fra 2021 til 2023 skete der betydelige forsinkelser i kommunens sagsbehandling. Dette førte til, at kommunens rådmand i april 2023 gav klageren en uforbeholden undskyldning for den langvarige og utilstrækkelige sagsbehandling. Kommunen erkendte at have begået flere fejl, men bestred, at sagsbehandlingstiden eller medarbejdernes ageren var udtryk for handicapdiskriminering. De anførte, at forsinkelserne skyldtes organisatoriske ændringer, og at dialogen om hjælpemidler (som kørestol og hårvask) var naturlig i forhold til vurderingen af funktionsevnen.

Klageren nedlagde påstand om en godtgørelse på 260.000 kr. for de belastninger, forløbet havde påført hende.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede kommune ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5.

Nævnets vurdering af handicapbegrebet

Nævnet lagde indledningsvist til grund, at klageren med diagnosen cerebral parese har et handicap i henhold til . Der var dermed tale om langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer personen i at fungere på lige vilkår med andre i en tilsvarende livssituation.