Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen handler om en herboende statsløs palæstinenser, der var bosiddende på et af kriminalforsorgens udrejsecentre. Efter en operation i lysken oplevede klageren tiltagende smerter og væskeudtræden fra såret. Den 19. marts 2023 kontaktede en medarbejder fra udrejsecentret lægevagten for at få assistance og anmodede om en ambulance. Under samtalen foretog den indklagede læge en visitation baseret på de oplysninger, medarbejderen kunne give. Da medarbejderen ikke selv havde set såret, men rapporterede andenhåndsoplysninger fra en social- og sundhedsassistent, vurderede lægen, at der ikke var umiddelbart behov for en ambulance eller et lægebesøg. Vedkommende rådgav i stedet om observation for rødme og feber samt kontakt til centrets egen læge næste dag. Under samtalen kom lægen med en bemærkning om, at visse 'mellemøstlige venner' kunne have en tendens til at blive bange og køre en sag op, hvilket ifølge lægen betød, at man måtte bero på en faglig vurdering fremfor patientens egen oplevelse af behovet for ambulance. Senere samme dag forværredes klagerens tilstand betydeligt, og han blev indlagt akut med en alvorlig blødning fra en perforeret stente, hvilket krævede intensiv behandling. Klageren mente, at lægens udtalelse og den manglende hjælp var udtryk for forskelsbehandling baseret på hans etniske oprindelse.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke handlede i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3. Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn tidligere havde frikendt lægen for fagligt svigt og vurderet, at visitationen var sket i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet fandt det herunder godtgjort, at lægen fortsatte sin lægelige rådgivning efter den kontroversielle udtalelse, og at den medicinske beslutning blev truffet på baggrund af de tilgængelige symptomer. Vedrørende lægens bemærkning om 'mellemøstlige venner' vurderede nævnet, at dette ikke udgjorde chikane. Det blev fundet, at udtalelsen ikke objektivt set havde til formål eller virkning at krænke klagerens værdighed eller skabe et ubehageligt klima i strid med loven. Da der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på ringere behandling pga. etnicitet, fandt den delte bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7 ikke anvendelse til klagers fordel. | Vurderingstema | Resultat | Begrundelse | | :--- | :--- | :--- | | Direkte forskelsbehandling | Ikke medhold | Behandlingen fulgte lægefaglig standard | | Chikane | Ikke medhold | Udtalelsen krænkede ikke objektivt værdigheden | | Bevisbyrde | Ikke løftet | Ingen faktiske omstændigheder påviste diskrimination |
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Denne sag vedrører en egyptisk statsborger, som under en ferie i Danmark kom til skade ved en motocrossulykke. Klageren blev indlagt på et hospital den 30. marts 2013 med et brud på underbenet og gennemgik en operation den følgende dag. Da klageren opholdt sig i landet på et ferievisum, var der planlagt hjemrejse kort tid efter indgrebet.
Klageren anførte, at han forud for operationen fik oplyst, at der ikke var hindringer for hans hjemrejse. Efter operationen opstod der dog usikkerhed om risikoen ved at flyve. Ifølge klageren oplyste den opererende overlæge på direkte forespørgsel, at risikoen for en blodprop under flyvning som nyopereret var ca. 80 procent. Klageren følte sig utilstrækkeligt informeret, da denne oplysning først kom frem, efter han selv havde insisteret på en samtale med lægen.
Lægevagten i Region A får kritik for ikke at visitere en patient med akut ankeltraume til en fysisk undersøgelse efter indledende videokonsultation.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Et centralt punkt i sagen er en samtale mellem klageren, hans veninde og overlægen. Klageren hævder, at lægen nægtede at fraråde flyverejsen trods risikoen for blodpropper, med den begrundelse at klageren "skulle ud af landet". Lægen skulle angiveligt have udtalt, at Danmark ikke skulle belastes af klagerens uheld, og at visumreglerne skulle overholdes. Klageren oplevede dette som en tilsidesættelse af hans helbredsmæssige interesser til fordel for politiske eller administrative hensyn.
Klageren har fremsat følgende kritikpunkter:
Hospitalet har afvist alle anklager om forskelsbehandling. De har oplyst, at sagen er blevet drøftet internt, og at afdelingens ledelse har tilbagevist påstandene. Hospitalet understregede, at både patienter og personale behandles lige i overensstemmelse med de lægelige autorisationsregler og gældende lovgivning, samt at de har stor erfaring med både medarbejdere og patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
Sagen omhandler en kvindelig patient, der i november 2005 blev indlagt på et sygehus efter et trafikuheld. Klageren var ...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig britisk statsborger af asiatisk oprindelse, som har klaget over påstået forskelsbehandling ...
Læs mere