Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Privatperson
Europa-Kommissionen anlagde appelsag mod Den Europæiske Unions Rets (Retten) dom, som annullerede Kommissionens afgørelse om ikke at indrømme fritagelse for importafgifter til Combaro SA. Sagen vedrører import af hørstof fra Letland til Tyskland mellem 1999 og 2002, hvor Combaro anvendte EUR.1 varecertifikater for at opnå toldpræference i henhold til associeringsaftalen mellem EU og Letland. Efter OLAF-undersøgelser og mistanke om svig og korruption i de lettiske toldmyndigheder blev de 51 EUR.1-certifikater, som Combaro havde fremlagt, erklæret ugyldige af lettiske toldmyndigheder ved efterfølgende kontrol i 2003 og igen i 2007.
Combaro anmodede om fritagelse for importafgifter under toldkodeksens artikel 239 (billighedsklausul for "særlig situation"). Kommissionen afviste dette, idet den hævdede, at der ikke var grundlag for at antage, at de lettiske toldmyndigheder havde begået forsømmelse, og at den var bundet af resultaterne af den efterfølgende kontrol. Retten (i første instans) annullerede Kommissionens afgørelse og fandt, at Kommissionen havde undladt at opfylde sin tilsynsforpligtelse og burde have foretaget dybere undersøgelser i lyset af det påståede korrupte klima og de korte svar fra Letland, og dermed var der opstået en "særlig situation".
Det centrale spørgsmål i appelsagen var, hvorvidt Retten begik en retlig fejl ved at tilsidesætte princippet om gensidig tillid i det administrative toldsamarbejde og ved at kræve, at Kommissionen selv skulle iværksætte dybere undersøgelser af varecertifikaternes ægthed, på trods af de lettiske toldmyndigheders entydige og konsistente afvisning af certifikaterne.
Domstolen tog Kommissionens appel til følge, ophævede Rettens dom og afviste Combaros oprindelige annullationssøgsmål.
Domstolen fastslog, at Retten begik en fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder, da den konkluderede, at Kommissionen havde forsømt sin tilsynsforpligtelse og derfor burde have set bort fra de lettiske toldmyndigheders entydige svar om certifikaternes uægthed.
Domstolen konkluderede, at de af Retten fremførte indicier (korruption, kortfattethed, stempelafvigelser) ikke var tilstrækkelige til at undergrave tilliden til de lettiske myndigheders klare og konsistente resultater. Da der ikke var påvist nogen forsømmelse, der kunne tilregnes Kommissionen eller de lettiske toldmyndigheder, var betingelsen om "særlig situation" i toldkodeksens artikel 239 ikke opfyldt, og fritagelsen skulle nægtes.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Toldstyrelsen
Sagen drejede sig om et selskabs ansøgning om toldgodtgørelse efter EF-Toldkodeksens artikel 239. SKAT havde efteropkrævet told og importmoms for tun importeret fra Colombia, da de oprindelsescertifikater (Form A), der var fremlagt for at opnå præferencetoldbehandling under Den Generelle Præferenceordning (GSP), senere viste sig at være ugyldige.
Selskabet, der handler med grønt-, frugt- og fiskekonserves, havde i perioden august-september 2007 foretaget fem indfortoldninger af tun fra Colombia. Ved hver indførsel blev der fremlagt et Form A oprindelsescertifikat, som gav ret til 0 % toldsats. En efterfølgende kontrolmission fra EU-kommissionens kontor for svigbekæmpelse (OLAF) i Colombia i 2009 fastslog, at den rå tun, der blev eksporteret fra Seychellerne til den colombianske eksportør, ikke opfyldte GSP-oprindelsesreglerne, især vedrørende besætningskrav. Det blev forklaret, at et EUR.1-varecertifikat udstedt af EU-toldmyndigheder var påkrævet for kumulationsformål, ikke et ikke-præferenceoprindelsesdokument udstedt af handelskamre. OLAF-rapporten konkluderede, at tunprodukterne eksporteret til EU under de colombianske GSP Form A-certifikater ikke var berettiget til toldpræferencer. SKAT efteropkrævede herefter told og importmoms på i alt 1.096.958 kr. og afviste samtidig toldgodtgørelse.
En proaktiv kontrol af 800.000 energidrikke har ført til en efteropkrævning på knap en halv million kroner grundet fejlagtig toldstatus ved import via Norge.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
SKAT afviste ansøgningen om toldgodtgørelse med den begrundelse, at selskabet ikke befandt sig i en "særlig situation" i forhold til andre EU-importører, og at betalingen af afgifterne var en del af den normale erhvervsrisiko. SKAT fremhævede selskabets store erfaring med tunimport og præferenceordninger, hvilket indebar en forpligtelse til at bedømme og indkalkulere risici. SKAT bemærkede, at selskabet ikke havde truffet kontraktlige eller andre forholdsregler for at sikre sig mod ugyldige certifikater. Selskabets økonomiske situation (risiko for konkurs) blev ikke anset for relevant i henhold til EU's informationsdokument om anvendelse af EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b og artikel 239.
Selskabet påstod, at toldgodtgørelse skulle imødekommes, idet de havde handlet i god tro. De argumenterede for, at:
Selskabet mente, at disse omstændigheder udgjorde en "særlig situation", og at de ikke havde udvist åbenbar eller almindelig forsømmelighed.
Sagen omhandlede SKATs afslag på toldgodtgørelse efter **EF-Toldkodeksen § 239** i forbindelse med import af tun fra Col...
Læs mere
Sandler AG importerede syntetiske fibre fra Nigeria til Tyskland og opnåede præferencetoldbehandling baseret på EUR.1-ce...
Læs mereForslag til Lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked
