Efterfølgende kontrol af toldangivelser og princippet om berettiget forventning

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Letland vedrørende fortolkningen af artikel 78, stk. 3, i EF-toldkodeksen. Tvisten drejer sig om Valsts ieņēmumu dienests (den lettiske skatteforvaltning) og "Veloserviss" SIA vedrørende opkrævning af importafgifter og moms efter en efterfølgende kontrol af en toldangivelse.

Veloserviss indførte i 2007 cykler fra Cambodja og betalte hverken told eller moms, da de var i besiddelse af et gyldigt oprindelsescertifikat. I 2008 gennemførte skatteforvaltningen en kontrol uden at finde uregelmæssigheder. I 2010 modtog skatteforvaltningen oplysninger fra OLAF om, at oprindelsescertifikatet ikke var i overensstemmelse med EU-retten, og pålagde Veloserviss at betale told og moms.

Veloserviss anfægtede afgørelsen, og sagen endte ved Augstākās tiesas Administratīvo lietu departaments (afdeling for forvaltningsretlige sager ved den øverste retsinstans), som forelagde følgende spørgsmål for EU-Domstolen:

• Begrænser princippet om beskyttelse af den berettigede forventning muligheden for at gennemføre en fornyet efterfølgende kontrol?
• Kan national lovgivning fastsætte procedurer og grænser for revision af resultaterne af kontrollerne?
• Kan national lovgivning begrænse revision af resultaterne af en oprindelig efterfølgende kontrol, hvis der modtages nye oplysninger?

Skatteforvaltningen argumenterede for, at de ikke havde adgang til oplysningerne fra OLAF under den første kontrol, og at toldkodeksens artikel 78, stk. 3, er en lex specialis i forhold til national lovgivning. Veloserviss hævdede, at den første kontrol gav dem en berettiget forventning, og at de havde handlet i god tro.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 78, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der begrænser toldmyndighedernes mulighed for at gennemføre en fornyet revision eller efterfølgende kontrol og at drage konsekvenserne heraf ved at fastsætte en ny toldskyld, for så vidt som denne begrænsning vedrører en periode på tre år, regnet fra datoen for den oprindelige toldskylds opståen. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve dette.

Domstolen understregede, at medlemsstaterne fortsat har beføjelse til at fastsætte procedureregler på toldområdet, men disse skal være i overensstemmelse med EU-retten og dens principper. Domstolen fremhævede, at toldkodeksens artikel 78 giver toldmyndighederne mulighed for at foretage efterfølgende kontrol af toldangivelser for at sikre korrekt anvendelse af toldbestemmelserne.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med:

• Toldkodeksens formål er at sikre korrekt pålæggelse af afgifter.
• Artikel 78 har til formål at bringe toldproceduren i overensstemmelse med den faktiske situation ved at korrigere fejl.
• Toldmyndighederne har vide skønsbeføjelser til at foretage revisioner og efterfølgende kontroller.
• EU-rettens generelle principper, herunder retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, skal overholdes.
• Medlemsstaterne kan fastsætte en rimelig forældelsesfrist for efterfølgende kontrol, men denne må ikke hindre en effektiv gennemførelse af EU-retten.
• Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning kan ikke påberåbes, hvis toldmyndighederne har handlet korrekt og inden for deres skønsbeføjelser.

Centrale EU-retlige principper

• Retssikkerhedsprincippet:
  • Kræver forudsigelighed i retsforhold og beskytter borgernes rettigheder.
  • Medlemsstaterne kan fastsætte rimelige forældelsesfrister for kontrol.
• Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning:
  • Beskytter erhvervsdrivende mod urimelige ændringer i gældende regler.
  • Kan ikke påberåbes, hvis toldmyndighederne har handlet korrekt.
• Toldkodeksens artikel 78:
  • Giver toldmyndighederne mulighed for at foretage efterfølgende kontrol af toldangivelser.
  • Har til formål at sikre korrekt anvendelse af toldbestemmelserne.
• Loyalitet:
  • Medlemsstaterne skal sikre, at nationale procedureregler er i overensstemmelse med EU-retten.

Domstolen understregede, at disse principper skal balanceres for at sikre en effektiv gennemførelse af EU-retten og samtidig beskytte borgernes rettigheder.