Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport, hvor en skæv garagemur forårsaget af et synkende fundament ikke var nævnt. Klager overtog ejendommen i 2007 og opdagede i 2009, at garagemuren mod øst var skæv. En efterfølgende geoteknisk undersøgelse bekræftede, at muren var utilstrækkeligt funderet.
Klager anmeldte skaden til sin ejerskifteforsikring, som dækkede omkostningerne til udbedring med undtagelse af en selvrisiko på 10.000 kr. Klager mener, at den bygningssagkyndige burde have bemærket forholdet, eventuelt med karakteren UN (undersøges nærmere), da der var en sammenhæng mellem den skæve mur og synlige revner i hovedbygningens hjørne, som var vurderet til K2. Klager kræver derfor, at den bygningssagkyndige dækker selvrisikoen.
Den bygningssagkyndige afviste kravet med henvisning til, at der var tale om en skjult skade, hvilket blev bekræftet af, at ejerskifteforsikringen dækkede. Den sagkyndige anførte, at den skæve garagemur var dækket af tæt beplantning, hvilket var noteret i tilstandsrapporten. Desuden var garagen fyldt med diverse effekter, som hindrede en fuld inspektion indvendigt. Vurderingen af revnerne i hovedbygningen som K2 var baseret på en antagelse om normal bevægelse mellem træ og murværk.
En syn- og skønsmand bekræftede, at den skæve mur og revnerne i både garage og hovedbygning skyldtes utilstrækkelig fundering. Skønsmanden vurderede, at det var sandsynligt, at tæt beplantning havde gjort det umuligt at se den skæve mur udefra under den oprindelige besigtigelse. Ligeledes kunne det ikke afvises, at effekter i garagen havde skjult revner i gulvet og den skæve væg indvendigt.
Skønsmanden konkluderede, at selvom den bygningssagkyndiges årsagsforklaring til revnerne (K2) var forkert, var vurderingen ikke culpøs. Det er almindeligt med revner, hvor forskellige materialer mødes, og da de øvrige tegn på den alvorlige fundamentsskade var skjulte, handlede den sagkyndige ikke uagtsomt.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt ikke grundlag for at give klager medhold. Nævnet lagde vægt på syn- og skønsmandens erklæring.
Det blev konkluderet, at den bygningssagkyndige ikke havde handlet fejlbehæftet eller forsømmeligt. Selvom årsagen til de revner, der blev vurderet til K2, viste sig at være mere alvorlig end antaget, var den sagkyndiges vurdering baseret på de synlige forhold på besigtigelsestidspunktet. De afgørende tegn på den underliggende fundamentsskade, herunder den skæve garagemur, var skjult af tæt beplantning og opmagasinerede effekter i garagen.
Da den sagkyndige ikke kunne konstatere det samlede skadesbillede, blev det vurderet, at hans skøn over revnernes årsag ikke var culpøst. Forholdet blev derfor anset for at være en skjult skade, som korrekt blev dækket af klagers ejerskifteforsikring.
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Finanstilsynet har i juni 2025 gennemført en ordinær inspektion hos DSV Insurance A/S med fokus på ledelsessystemet, hensættelser, risikostyring og solvensforhold.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S o...
Læs mereKlagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mere