Afvisning af klage over tilsynsafgørelse vedrørende § 3-beskyttet mose

En omboende klagede over Syddjurs Kommunes afgørelse vedrørende påfyldning af jord på et moseareal. Klageren mente, at påfyldningen skete i en beskyttet mose, som var større end det af kommunen udpegede areal, og at en grøft var blevet ulovligt rørlagt og tildækket.

Kommunens undersøgelse og afgørelse

Syddjurs Kommune undersøgte sagen efter henvendelse fra klageren og foretog en besigtigelse i marts 2025. Kommunen vurderede, at selvom der var mosekarakteristisk vegetation på arealet, opfyldte det ikke størrelseskravet for at være beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2. Arealet blev vurderet til at være omkring 1.100-1.200 m², hvilket er under grænsen på 2.500 m². Et nærliggende areal på en nabomatrikel kunne ikke medregnes, da der var anmeldt genopdyrkningsret for dette.

På baggrund af undersøgelsen konkluderede kommunen den 3. april 2025, at påfyldningen af jord ikke var i strid med naturbeskyttelsesloven, da arealet ikke var omfattet af § 3-beskyttelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen.

Nævnets kompetence og begrundelse

Nævnet fastslog, at Syddjurs Kommunes afgørelse var truffet som led i kommunens tilsynsforpligtelse. En kommune skal som tilsynsmyndighed foranledige ulovlige forhold lovliggjort, jf. Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5. Afgørelsen var en konstatering af, at der ikke forelå et ulovligt forhold, og var dermed en tilsynsafgørelse.

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., kan kommunale tilsynsafgørelser ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle sagen.

Nævnet bemærkede desuden, at klageren som omboende ikke var en del af den klageberettigede kreds, der er defineret i Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Klager over kommuners tilsyn kan i stedet rettes til Ankestyrelsen. Klagegebyret blev tilbagebetalt.