Klage over afslag på dispensation fra lokalplan til opførelse af byggeri uden for byggefelt

Hjørring Kommune traf den 3. marts 2025 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 700-L02, Sommerhusområde ved Vester Tversted, til opførelse af byggeri uden for byggefelt på ejendommen [A1]. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen, og Planklagenævnet behandlede spørgsmålet om kommunens retsopfattelse vedrørende muligheden for at give dispensation i henhold til Planloven § 19.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen [A1] er omfattet af lokalplan nr. 700-L02, Sommerhusområde ved Vester Tversted. Lokalplanens formål, som beskrevet i § 1.1, er at fastsætte områdets anvendelse til sommerhusformål, sikre landskabelige og naturmæssige kvaliteter samt sikre omfanget og placeringen af ny bebyggelse. I henhold til lokalplanens § 2.2 skal hovedhus/sommerhus og sekundær bebyggelse placeres inden for de pålagte byggefelter.

Kommunens afgørelse

Forud for afgørelsen foretog kommunen partshøring, hvor det blev anført, at det ikke var muligt at dispensere fra lokalplanens bestemmelse om byggefelt. Kommunen gav den 3. marts 2025 afslag på dispensation fra lokalplanens § 2.2. Begrundelsen var, at placering af byggeri uden for det fastlagte byggefelt ville udgøre en væsentlig ændring af områdets karakter og dermed være i strid med lokalplanens formål. Kommunen konkluderede, at der ikke kunne meddeles dispensation fra denne bestemmelse.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Mulighed for dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Principperne i en lokalplan omfatter typisk planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet. De omfatter som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller hvis placeringen er en del af den planlagte struktur.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at en dispensation fra lokalplanens § 2.2 om bebyggelsens placering ikke ville være i strid med planens principper. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse. Det forhold, at formålsbestemmelsen generelt nævner sikring af omfang og placering af ny bebyggelse, medfører ikke i sig selv, at bestemmelsen om byggefelt er en del af planens principper. Der var ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen, selve bestemmelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede en sådan særlig betydning.

Kommunens afgørelse hvilede derfor på en forkert retsopfattelse, hvilket medfører, at afgørelsen er ugyldig. Planklagenævnet ophævede Hjørring Kommunes afgørelse af 3. marts 2025 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal nu foretage en konkret, skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den ønsker at dispensere fra lokalplanens § 2.2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.