Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Tjenestemand ved Den Europæiske Union
Generaladvokat
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
De forenede appelsager (C-517/19 P og C-518/19 P) vedrører appeller indbragt af tjenestemænd og kontraktansatte, der tjener ved Europa-Kommissionen og Rådet, mod Rettens domme, som stadfæstede de respektive institutioners afgørelser om at ophøre med at tildele de ansatte ret til årlige rejsedage (to og en halv dag) og godtgørelse af årlige rejseudgifter.
Sagen udspringer af reformen af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (Forordning nr. 1023/2013), som trådte i kraft den 1. januar 2014. Ifølge de nye bestemmelser i vedtægtens bilag V, artikel 7, og bilag VII, artikel 8, knyttes retten til rejsedage og rejsegodtgørelse nu direkte til betingelsen om, at den ansatte skal have ret til udlandstillæg eller særligt udlandstillæg.
Appellanterne, der alle gjorde tjeneste i Belgien, havde dobbelt statsborgerskab (herunder belgisk) eller havde været bosat/udøvet hovederhverv i tjenestelandet i en periode, der udelukkede dem fra at modtage udlandstillægget, selvom deres officielle hjemsted lå uden for Belgien.
Da de mistede de omhandlede goder, anlagde de sag med påstand om, at de nye vedtægtsbestemmelser var ulovlige, idet de navnlig tilsidesatte ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet ved at behandle deres situation som sammenlignelig med ansatte, der er fuldt integreret i tjenestelandet, på trods af deres bevarede bånd til hjemstedet.
Domstolen forkastede appellerne i deres helhed og stadfæstede dermed Rettens afgørelser. Domstolen slog fast, at der ikke var begået fejl i lovanvendelsen, hverken med hensyn til den retslige prøvelses omfang eller i anvendelsen af ligebehandlings- og proportionalitetsprincipperne.
Domstolen bekræftede, at EU-lovgiver har et vidt skøn på personaleområdet, og at den retslige prøvelse derfor skal begrænses til at undersøge, om den indførte sondring er vilkårlig eller åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det forfulgte formål (Præmis 53).
Domstolen fandt, at den situation, som ansatte med ret til udlandstillæg befandt sig i, ikke er sammenlignelig med appellanternes situation:
Domstolen fastslog, at ordningen ikke var åbenbart uforholdsmæssig. Formålet med reformen var at modernisere og rationalisere goderne, sætte dem i forhold til status som "bosat i udlandet" og samtidig sikre omkostningseffektivitet (Præmis 87, 92). Begrænsningen af goderne til de ansatte med størst behov (dvs. de mindst integrerede) er egnet til at bidrage til disse legitime formål (Præmis 93).
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Rådet for Den Europæiske Union med påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/866/EU. Afgørelsen vedrørte den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union.
Kommissionen argumenterede for, at Rådet havde tilsidesat artikel 65 i vedtægten for tjenestemænd samt artikel 3 og 10 i bilag XI til vedtægten. Kommissionen mente, at Rådet havde begået magtfordrejning og tilsidesat de procedurer, der er fastsat for tilpasning af vederlag og pensioner.
Rådet anførte, at det ikke havde tilsidesat nogen bestemmelser, og at det var berettiget til at vurdere den økonomiske og sociale situation i Unionen. Rådet mente, at der forelå en alvorlig og pludselig forringelse af den økonomiske og sociale situation, hvilket berettigede en fravigelse af den "normale" metode for tilpasning af vederlag og pensioner.
Med overtagelsen af formandskabet for Ministerrådet i EU den 1. juli skal Danmark både videreføre de igangværende forhandlinger med de øvrige medlemslande og igangsætte forhandlinger af nye forslag fra Kommissionen. På transportområdet vil Danmark blandt andet arbejde for grøn omstilling og transporterhvervets konkurrencedygtighed, ligesom der fra dansk side vil være fokus på at lette administrative byrder.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.
Sagen drejede sig om fortolkningen af vedtægten for tjenestemænd og bilag XI hertil, særligt bestemmelserne om den årlige tilpasning af vederlag og pensioner samt undtagelsesklausulen i artikel 10 i bilag XI. Domstolen skulle tage stilling til, om Rådet havde kompetence til at vurdere den økonomiske og sociale situation og træffe afgørelse om at fravige den "normale" metode for tilpasning af vederlag og pensioner.
Europa-Parlamentet intervenerede til støtte for Kommissionens påstande, mens Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Kongeriget Nederlandene og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland intervenerede til støtte for Rådets påstande.

Sagen omhandler en appel indgivet af fire tjenestemænd ved Europa-Parlamentet (Irit Azoulay m.fl.) mod en dom fra Retten...
Læs mere
Sagen omhandler en fornyet prøvelse af en dom fra Retten vedrørende Europa-Kommissionens afslag på at overføre årlig bet...
Læs mereLov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Samlelovforslag)