EMD: Udvisning af person født og opvokset i Tyskland efter grov vold krænker ikke EMRK artikel 8

Klageren, Mutlag, var statsborger i Jordan, men var født og opvokset i Tyskland, hvor han havde haft lovligt ophold i omkring 25 år. Sagen omhandlede, hvorvidt de tyske myndigheders beslutning om at udvise ham til Jordan efter en dom for grov kriminalitet var i strid med hans ret til privat- og familieliv under Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.

Kriminalitet og Tidligere Domme

Klageren blev idømt fængsel i 2 år og 11 måneder for grov og farlig vold. Denne dom var kulminationen på en lang række af adskillige forstraffe for forskellige lovovertrædelser.

De tyske myndigheder havde tidligere advaret klageren om, at yderligere kriminalitet kunne føre til udvisning. Den grovhed, hvormed klageren havde begået forbrydelserne, blev tillagt afgørende vægt i vurderingen af samfundsbeskyttelse.

Klagerens Tilknytning

Klageren hævdede, at udvisningen var en uforholdsmæssig indgriben, da hele hans sociale, kulturelle og primære familiemæssige bånd var etableret i Tyskland. Han påpegede, at han udelukkende havde knyttet bånd til sin umiddelbare familie og terapeuter i Tyskland.

Til trods for den stærke tilknytning til Tyskland, blev der dog også bemærket en vis tilknytning til Jordan, idet hans forældre talte arabisk, og en af hans brødre var blevet udvist til Jordan i 2004. Dette indikerede en vis mulighed for re-integration i oprindelseslandet.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) skulle afgøre, om udvisningen af klageren udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8 (retten til respekt for privat- og familieliv). Domstolen foretog en afvejning mellem klagerens ret til privatliv og Tysklands legitime mål om at opretholde den offentlige orden og forebygge kriminalitet i henhold til EMRK artikel 8, stk. 2.

Proportionalitetsvurdering

EMD anerkendte, at klageren havde stærke rødder i Tyskland, da han var født og opvokset der. Domstolen lagde dog afgørende vægt på alvoren af de begåede forbrydelser og hans omfattende straffeattest.

• Klagerens gentagne og alvorlige kriminalitet, særligt den farlige vold, viste en vedvarende manglende respekt for loven og udgjorde en reel trussel mod samfundet.
• EMD bemærkede, at klageren havde fået gentagne advarsler om udvisning, men havde fortsat sin kriminelle adfærd.
• Klageren havde ikke stiftet egen familie i Tyskland, og hans sociale tilknytning ud over den nærmeste familie blev anset for begrænset.

Domstolen fandt, at hensynet til den offentlige orden vejede tungere end klagerens interesse i at blive i Tyskland. Udvisningen blev anset for at være proportional med de legitime mål, der blev forfulgt, og dermed var der af .