Lovliggørende dispensation til farvevalg på bygning i strid med lokalplan opretholdt

Sagen vedrører en klage fra en gruppe beboere over to afgørelser fra Skanderborg Kommune i forbindelse med opførelsen af en udvalgsvarebutik på en ejendom i Hørning. Ejendommen er omfattet af en lokalplan, der stiller krav til bygningers farvevalg.

Kommunens afgørelser

Skanderborg Kommune traf to separate afgørelser, som blev påklaget:

• Afgørelse om skiltning (19. april 2024): Kommunen meddelte byggetilladelse, hvilket Planklagenævnet tolkede som en indirekte afgørelse om, at bygningens skiltning var i overensstemmelse med lokalplanen.
• Dispensation til farvevalg (19. december 2024): Kommunen gav en lovliggørende dispensation til anvendelse af farven RAL 1021 (Rapsgul) på døre, vinduer og indgangsparti. Dette var en fravigelse fra lokalplanens § 6.4, som foreskriver brug af naturfarver, hvid, sort, grå eller rød/brune jordfarver.

Klagen

Beboerne klagede over, at både den gule farve og den oplyste skiltning var i strid med lokalplanen og medførte visuelle gener. De anførte desuden, at kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl ved ikke at foretage naboorientering og partshøring forud for dispensationen.

Planklagenævnet traf en todelt afgørelse. Klagen over skiltningen blev afvist på grund af overskredet klagefrist, mens klagen over dispensationen til farvevalget ikke fik medhold.

Klage over skiltning afvist

Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over skiltningen, da klagefristen var overskredet. Nævnet fastslog, at afgørelsen om skiltning reelt blev truffet med byggetilladelsen den 19. april 2024. Klagefristen på fire uger, jf. Planloven § 60, begyndte senest at løbe den 28. januar 2025, hvor skiltningen var fuldt synlig for klagerne. Da klagen først blev indgivet den 27. februar 2025, var den for sent fremsat, og der forelå ikke undskyldelige omstændigheder.

Dispensation til farvevalg var lovlig

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde handlet inden for sine beføjelser ved at give dispensation til det gule farvevalg.

• Hjemmel til dispensation: Bestemmelsen om farver i lokalplanens § 6.4 blev ikke anset for at være et af planens bærende principper. Derfor kunne kommunen lovligt dispensere efter Planloven § 19, stk. 1.
• Manglende naboorientering: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne. Derfor kunne en forudgående orientering efter Planloven § 20 undlades. Der blev lagt vægt på afstanden til klagerne (ca. 90 meter) og de farvede elementers begrænsede omfang.
• Partshøring og begrundelse: Da klagerne ikke blev anset for at have partsstatus i sagen, var kommunen ikke forpligtet til at foretage partshøring efter Forvaltningsloven § 19 eller levere en begrundelse i henhold til Forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Planklagenævnet kunne på denne baggrund ikke give medhold i klagen over dispensationen.