Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Fødevarestyrelsen foretog den 29. januar 2025 et kontrolbesøg hos en virksomhed og udstedte indskærpelser vedrørende dyrevelfærd for heste, geder og kreaturer. Indskærpelserne omhandlede krav til foder, vand, huld og behandling af syge eller tilskadekomne dyr.
Fødevarestyrelsen konstaterede, at to diegivende hopper med føl blev vurderet til at være i huld under middel og havde tabt huld siden et tidligere kontrolbesøg. Styrelsen indskærpede, at heste skal have nærende foder, tilstrækkeligt strukturfoder og fri adgang til frisk vand. Desuden blev det indskærpet, at syge eller tilskadekomne heste skal isoleres og plejes, og dyrlæge tilkaldes ved alvorlig lidelse eller manglende bedring.
For gederne blev det konstateret, at flere var på grænsen til eller under middel i huld, manglede rygmuskulatur, gik skudtrygget og virkede passive. Gederne blev fodret med naturlige fødeemner og hø, men uden tilskudsfoder. Fødevarestyrelsen indskærpede, at syge eller tilskadekomne geder omgående skal have passende behandling, eventuelt aflives eller dyrlæge konsulteres, og isoleres om fornødent.
En kvie blev vurderet til at være under middel i huld med manglende fedt omkring haleroden, indfalden lårmuskulatur og markerede hoftehjørner. Fødevarestyrelsen indskærpede, at kreaturer skal have adgang til nærende foder og frisk vand, og at permanent udegående kreaturer skal være i middel huld eller derover for at klare vinterlignende vejr.
Virksomheden påklagede indskærpelserne til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 16. februar 2025. Klager anførte, at indskærpelserne var unødvendige, at det var normalt for ældre, diegivende heste at tabe huld, at gederne var i samme huld som ved tidligere kontrol uden anmærkninger, og at huldvurdering kan være vanskelig og bør inddrage en helhedsbetragtning af dyret. Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelserne og præciserede de anvendte lovhjemler. Styrelsen bemærkede, at hestenes manglende bedring og gedernes påvirkede almentilstand var afgørende for indskærpelserne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt de konstaterede forhold udgjorde en overtrædelse af de indskærpede bestemmelser, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og 2. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle procesledende beslutninger eller formuleringer på kontrolrapporten, da disse ikke er afgørelser efter dyrevelfærdsloven.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager havde overtrådt Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 20, Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 21, stk. 1 og Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 24. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen alene havde konstateret, at hestene var i huld under middel og havde tabt huld. Dette er ikke ensbetydende med, at foderet ikke var nærende, at det indeholdt skadelige stoffer, at der manglede strukturfoder, eller at hestene ikke havde adgang til frisk vand. Ligeledes var der ikke konstateret sygdom eller tilskadekomst.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager havde overtrådt Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 5. Nævnet vurderede, at det ud fra kontrolrapporten og dokumentationen ikke var dokumenteret, at gederne var syge eller tilskadekomne. De konstaterede forhold som huld under middel, manglende rygmuskulatur, skudtrygget gang og passivitet kunne skyldes andre forhold end sygdom eller tilskadekomst.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager havde overtrådt de indskærpede bestemmelser for kreaturer. Nævnet konstaterede, at Fødevarestyrelsen havde lagt vægt på, at en kvie var under middel i huld med specifikke fysiske tegn. Nævnet bemærkede, at der hverken i dyrevelfærdsloven eller i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg er krav til huld for udegående kvæg. Det forhold, at kvien var i huld under middel, er ikke ensbetydende med mangel på tilstrækkeligt foder eller vand. Nævnet afviste at ændre indskærpelsen til at følge Dyrevelfærdsloven § 2, Dyrevelfærdsloven § 3 og Dyrevelfærdsloven § 18, da dette ville udgøre en førsteinstansafgørelse og afskære klager fra at påklage den.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens indskærpelser af 29. januar 2025 vedrørende heste, geder og kreaturer og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Kontrol af dyrevelfærd handler om mere end de fysiske rammer, og nu har Fødevarestyrelsen undersøgt, hvilken rolle dyrs trivsel og sundhed har, når man taler dyrevelfærd. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over resultaterne, der giver et godt grundlag for dialog og vejledning om dyrevelfærd.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke, jf. Lov om dyrlæger § 8, stk. 1.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Det Dyreetiske Råd præsenterer anbefalinger til forbedring af sportshestes velfærd og bringer et nyt debatindlæg om fisk som produktionsenheder.

Sagen omhandler en virksomhed, der klagede over Fødevarestyrelsens indskærpelse om at sikre et årligt dyrlægetilsyn. Ind...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landb...
Læs mere