Afslag på genoptagelse af landzonetilladelse til antennemast

Planklagenævnet traf den 12. juni 2024 afgørelse om stadfæstelse af en landzonetilladelse til opsætning af en antennemast på ejendommen [A1], 9460 Brovst. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen den 10. marts 2025, med yderligere bemærkninger den 18. april 2025. Anmodningen og bemærkningerne er indgået i sagsbehandlingen.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Derimod er der ikke pligt til genoptagelse alene på grund af uenighed i nævnets fortolkning eller praksis, eller hvis der fremføres nye klagepunkter, som ikke tidligere har været gjort gældende.

Klagerens anbringender om genoptagelse

Klageren har fremsat flere anbringender til støtte for anmodningen om genoptagelse, som kan opdeles i følgende kategorier:

Nye faktiske oplysninger

• Der er betydelig lokal modstand mod antennemasten, idet 16 naboer har underskrevet en erklæring imod opførelsen.
• Kommunens afgørelse manglede fleksibilitet og gennemsigtighed, og klagerens forslag om alternative placeringer blev afvist, hvilket ifølge klageren strider mod Grundloven § 77.

Nye klagepunkter

• Kommunens og nævnets afgørelse strider mod Forvaltningsloven § 7.
• Afgørelsen udgør en krænkelse af EMRK artikel 2 og 8.
• Der henvises til det igangværende COSMOS-studie som grundlag for en mere forskningsbaseret vurdering af potentielle sundhedsrisici.
• Mulige alternative placeringer, herunder et nærliggende offentligt areal og en almen boligbebyggelse, er ikke blevet undersøgt og dokumenteret tilstrækkeligt.
• Nævnet har ikke taget højde for de økonomiske konsekvenser for de berørte borgere, og det ansøgte bør udløse kompensation i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, Erstatningsansvarsloven § 1 og Erstatningsansvarsloven § 2, samt EMRK, Protokol 1, artikel 1 om ejendomsret.
• Nævnet har tilsidesat mastelovens krav om hensyntagen til lokale forhold, landskabets karakter og miljøpåvirkninger.
• Masten medfører støjgener, særligt i blæsevejr.

Uenighed i afgørelsen

• Nævnets afgørelse fremstår ufuldstændig, da der ikke er taget konkret stilling til de sundhedsmæssige risici ved elektromagnetisk stråling.
• Nævnet har undladt at foretage en miljøvurdering af påvirkningen på arter og levesteder i henhold til Habitatdirektivet, hvilket ifølge klageren er i strid med EU-retten.
• Nævnet har undladt at vurdere, om alternative placeringer blev undersøgt tilstrækkeligt, hvilket ifølge klageren undergraver Planloven § 1.
• Nævnets argument om mastens infrastrukturmæssige betydning er misvisende.
• Mastens placering strider mod områdets formål som sommerhusområde og miljøbeskyttelsesloven, da området er udlagt til rekreative formål og naturbeskyttelse.
• Kommunens billedmateriale er vildledende, og den reelle visuelle påvirkning for naboerne er væsentligt større.
• Nævnet har ikke tillagt nabogenerne tilstrækkelig vægt i sin afgørelse. Klageren har indsendt billeder af den nu opførte mast.

Planklagenævnet har afslået anmodningen om genoptagelse af sagen, idet nævnet vurderer, at betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. Nævnets afgørelse af 12. juni 2024 gælder således fortsat.

Vurdering af nye faktiske oplysninger

Nævnet anerkender, at oplysningerne om lokal modstand og kommunens manglende fleksibilitet og gennemsigtighed er nye for nævnet. Dog finder nævnet ikke, at disse oplysninger er af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis de havde foreligget ved nævnets oprindelige afgørelse. Nævnet bemærker desuden, at det ikke har kompetence til at tage stilling til, om kommunen har handlet i strid med Grundloven eller til kommunernes sagsbehandling generelt, da dette tilsyn føres af Ankestyrelsen.

Vurdering af nye klagepunkter

Planklagenævnet vurderer, at klagerens anbringender om, at afgørelsen er i strid med Forvaltningsloven § 7 samt EMRK artikel 2 og 8, udgør nye klagepunkter, som ikke tidligere er blevet fremført. Disse kan derfor ikke begrunde en genoptagelse af sagen. Det samme gælder klagerens henvisning til konkrete alternative placeringer, anbringender om økonomiske konsekvenser (herunder Erstatningsansvarsloven og EMRK, Protokol 1, artikel 1), samt anbringender om masteloven og støjgener. Nævnet bemærker, at spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi ikke er et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne, selvom nabogener indgår i den samlede afvejning.

Vurdering af uenighed i afgørelsen

Planklagenævnet afslår at genoptage klagesagen på baggrund af klagerens anbringender om uenighed i afgørelsen. Nævnet henviser til, at disse punkter enten allerede er behandlet i afgørelsen af 12. juni 2024 eller er udtryk for, at klageren er uenig i nævnets fortolkning eller praksis, hvilket ikke i sig selv kan begrunde genoptagelse. Nævnet har i sin oprindelige afgørelse vurderet, at:

• Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, jf. Planloven § 35, stk. 1. Hensyn til urimelige nabogener kan tages.
• Der er behov for telemasten i området, og den tjener en betydelig samfundsmæssig interesse, hvilket vægter højt i sager efter Planloven § 35, stk. 1.
• Den ansøgte placering er i overensstemmelse med nævnets praksis for placering af telemaster, da den opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
• Der er ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte ikke påvirker Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, da der er ca. 1,2 km til nærmeste Natura 2000-område.
• Anbringender om forøget helbredsrisiko ved stråling kan ikke føre til et andet resultat, da nævnet henholder sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger.
• Ejendommens udlægning til sommerhusområde ændrer ikke nævnets vurdering, da den nuværende tilstand lægges til grund.

Samlet vurdering og afgørelse

Planklagenævnet afviser at genoptage Planklagenævnets afgørelse af 12. juni 2024, idet betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.