Klage over afslag på lovliggørende dispensation til tagvinduer og ovenlysvinduer

Tårnby Kommune traf den 15. oktober 2024 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to enkeltstående tagvinduer og fire sammensatte ovenlysvinduer i tagets vestlige side på en ejendom i Dragør. Afslaget blev givet med henvisning til lokalplan nr. 56, Landdistriktet omkring Tømmerupvej.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 56, som indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden og bevaring af eksisterende bygninger:

• § 7.3 om bebyggelsens ydre fremtræden: Fastslår, at døre og vinduer ikke må fremtræde som gennemgående vinduesbånd eller større, sammenhængende glaspartier. Materialer, farver og udformning må ikke virke skæmmende efter kommunalbestyrelsens skøn.
• § 8.1 om bevaring af bebyggelse: Kræver kommunal tilladelse til nedrivning, ombygning eller andre ændringer af eksisterende bebyggelse.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at de fire sammensatte vinduer fremstod som større, sammenhængende glaspartier og ikke var i harmoni med bygningens proportioner. De to enkeltstående tagvinduer blev anset for at stride mod lokalplanens intention om, at vinduer ikke må dominere bygningen.

Klagepunkter

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede to hovedspørgsmål:

• Hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens §§ 7.3 og 8.1.
• Hvorvidt kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Planklagenævnet behandlede ikke øvrige klagepunkter, herunder spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Tårnby Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Nævnet vurderede, at lokalplan nr. 56, § 8.1, er en dispensationsbestemmelse, der kræver tilladelse fra kommunen for ændringer af eksisterende bebyggelse. Indsættelse af tagvinduer og ovenlysvinduer kræver derfor tilladelse/dispensation efter Planlovens § 19. Lokalplanens § 7.3 er en generel bestemmelse, som kommunen kan inddrage i sin skønsmæssige vurdering af, om der bør gives tilladelse efter § 8.1, men den tilsidesætter ikke kravet om godkendelse. Kommunens afslag på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, så længe den er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at en ejendom under en anden lokalplan (lokalplan nr. 66) havde lignende vinduer, hvilket skulle være udtryk for forskelsbehandling. Planklagenævnet bemærkede, at forhold på ejendomme omfattet af forskellige plangrundlag kun er sammenlignelige, hvis der er tilsvarende bestemmelser i de forskellige plangrundlag, og områderne i øvrigt er sammenlignelige. Da kommunens afslag i den aktuelle sag var begrundet i lokalplan nr. 56, § 7.3, som ikke har en tilsvarende bestemmelse i lokalplan nr. 66, fandt Planklagenævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.