Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en medarbejder, der i 2008 blev ansat i en virksomhed, primært med opgaver inden for lagerarbejde og truckkørsel. Medarbejderen led gennem en længere årrække af knæproblemer, herunder bruskbeskadigelse og dannelse af bakercyster, hvilket førte til flere operationer og genoptræningsforløb i perioden 2011 til 2014.
I foråret 2014 foretog virksomheden en intern rokade, hvor klager blev flyttet fra lageret til produktionen. Klager gjorde indsigelse mod dette, da han mente, at det konstante arbejde på betongulv i produktionen ville overbelaste hans knæ. Kort efter rokaden måtte klager sygemelde sig på grund af forværrede smerter, hvilket førte til yderligere undersøgelser og en meniskoperation i juni 2014.
| Dato | Hændelse | Helbredsmæssig status |
|---|---|---|
| September 2013 | Operation | Behandling af bruskskade og irriteret slimhinde |
| Januar 2014 | Operation | Udtømning af bakercyste |
| April 2014 | Arbejdsrokade | Flyttet fra lager/truck til produktion på betongulv |
| Maj 2014 | Sygemelding | Sygemeldt på fuld tid pga. knægener |
| September 2014 | Operation | Fjernelse af stor bakercyste |
Klager gjorde gældende, at han var omfattet af handicapbegrebet i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, og at virksomheden burde have foretaget tilpasninger, såsom at lade ham blive på lageret. Han mente, at opsigelsen reelt skyldtes hans handicap.
Virksomheden anførte derimod, at opsigelsen var sagligt begrundet i omstruktureringer og produktionsnedgang. De argumenterede for, at de ikke havde kendskab til, at der skulle være tale om et handicap, men blot opfattede forløbet som midlertidige sportsskader, og at de havde tildelt ham de mest skånsomme opgaver i produktionen.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet lagde vægt på, om klagers tilstand kunne karakteriseres som et handicap i lovens forstand, hvilket kræver en funktionsbegrænsning af lang varighed. Selvom klager havde haft gener i en længere periode, vurderede nævnet følgende:
Da klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans helbredstilstand udgjorde et handicap af lang varighed på opsigelsestidspunktet, var han ikke beskyttet af de særlige regler om handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Afskedigelsen blev derfor anset for værende sket på baggrund af virksomhedens driftsmæssige forhold og ikke ulovlig forskelsbehandling.
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har samlet eksisterende viden om effektiv forebyggelse af muskel- og skeletbesvær samt fysisk nedslidning på arbejdspladsen. Den nye opsamling giver et overblik over dokumenteret forskning og indsigt i forebyggelsestilgange og virkemidler.


Sagen omhandler en medarbejder, der efter 32 års ansættelse i et forsikringsselskab blev afskediget fra sin stilling i International Afdeling. Medarbejderen havde gennem de sidste ti år lidt af en rygsygdom, som i de seneste fire år før afskedigelsen var blevet væsentligt forværret med stærke smerter til følge. Han havde løbende modtaget behandlinger og anvendt hjælpemidler på arbejdspladsen, herunder en briks til hvile og adgang til et hjemmekontor for at minimere sygefravær.
I 2012 blev medarbejderen overflyttet fra en lederstilling til en stilling som specialiseret sælger, hvilket han selv opfattede som en degradering begrundet i hans helbredsmæssige situation. Selskabet iværksatte i foråret 2013 en ny erhvervsstrategi, der indebar, at salgsarbejdet i International Afdeling skulle flyttes til andre enheder i koncernen, hvorefter afdelingen kun skulle have en koordinerende funktion.
Det er muligt at få genoptaget sager om kuskehånd efter vibrationsudsættelse, som tidligere er blevet afvist.
Når en patient skal flyttes fra seng til stol, er det særligt belastende for plejepersonale, viser ny forskning fra NFA. Forskerne har også har undersøgt, hvorfor personalet ikke altid bruger tekniske hjælpemidler til at lette arbejdet.
Kort før selve afskedigelsen i september 2013 orienterede medarbejderen sin leder om, at han skulle gennemgå en rygoperation og forventede et efterfølgende syge- og genoptræningsforløb. På tidspunktet for opsigelsen var han sygemeldt. Spørgsmålet i sagen var, om opsigelsen reelt var begrundet i medarbejderens helbredsmæssige begrænsninger (handicap), eller om den udelukkende skyldtes de organisatoriske ændringer og nedlæggelsen af hans stilling.
| Part | Hovedargumenter |
|---|---|
| Klager | Opsigelsen skete i tæt tidsmæssig sammenhæng med orienteringen om operationen. Virksomheden burde have omplaceret ham grundet hans store erfaring og anciennitet. |
| Indklagede | Opsigelsen var planlagt før kendskab til operationen. Nedlæggelsen af stillingen skyldtes en ny nordisk erhvervsstrategi. Klager var specialiseret sælger, og der var ingen ledige relevante stillinger. |
Medarbejderen fremhævede, at han i årevis havde præsteret på højt niveau trods smerter, og at ledelsen var fuldt bekendt med hans behov for skånehensyn. Selskabet anførte derimod, at de organisatoriske ændringer førte til, at to ud af fire medarbejdere i afdelingen blev opsagt, da deres funktioner som sælgere ophørte med at eksistere.

En procesmedarbejder, der blev ansat i februar 2013, blev opsagt i november samme år efter en række sygeperioder og en d...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap, efter at en sikkerhedsfunktionær blev ops...
Læs mereLovforslag om fuld ligestilling i værnepligten, værnepligtige befalingsmænd og fritagelse fra Forsvarets Dag