Direktør dømt for groft skattesvig og hvidvask af udbytte ved systematisk fakturamanipulation

Sagen omhandlede tiltalte T1, der var direktør og hovedaktionær i selskabet A/S. T1 var anklaget for groft skattesvig og overtrædelse af hvidvaskbestemmelserne for handlinger begået i perioden 2018 til 2020. Anklagemyndigheden hævdede, at T1 systematisk havde unddraget statskassen for ca. 8,5 millioner kroner i moms og selskabsskat ved bevidst at bogføre fiktive fakturaer for rådgivningsydelser, der aldrig var leveret. Dette udgjorde groft skattesvig i henhold til Straffeloven § 289, jf. tidligere Skattekontrolloven § 82.

Anklagemyndighedens påstand

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at T1 udviste det fornødne forsæt til at unddrage skat og afgifter, idet omfanget af de fiktive fakturaer var så stort, at det umuligt kunne være en fejl foretaget af andre medarbejdere. Derudover var T1 tiltalt for hvidvask, jf. Straffeloven § 290a, stk. 1, da de unddragne midler efterfølgende blev overført fra A/S til T1's personlige holdingselskab og anvendt til køb af fast ejendom for at sløre deres ulovlige oprindelse.

Forsvarets centrale argumenter

Forsvaret påstod frifindelse, særligt med hensyn til forsætskravet. Det blev anført, at den faktiske bogføring var outsourcet, og at T1 havde handlet i god tro, idet vedkommende havde tillid til de indberettede tal og den daværende bogholder. T1 bestred, at der var tale om det kvalificerede forsæt, som kræves for at dømme efter Straffeloven § 289.

Vedrørende hvidvaskbestemmelsen gjorde forsvaret gældende, at overførslen af de unddragne midler fra selskabet til T1’s private sfære var en naturlig disposition over det primære udbytte og derfor ikke udgjorde et selvstændigt, strafbart hvidvaskforhold. Det blev fremhævet, at der ikke var sket en yderligere sløring eller integration af midlerne, der berettigede en særskilt domfældelse for hvidvask.

Tidligere retsinstanser

Byretten fandt T1 skyldig i groft skattesvig, men frifandt for hvidvask, idet retten mente, at der ikke var tilstrækkeligt bevis for en selvstændig handling om sløring. Landsretten omgjorde frifindelsen for hvidvask og fandt T1 skyldig i begge forhold, hvilket førte til anke til Højesteret.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fandt T1 skyldig i både groft skattesvig og hvidvask af udbytte. Retten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder samt en tillægsbøde.

Begrundelse for groft skattesvig

Højesteret lagde vægt på, at T1, som selskabets øverste ansvarlige, umuligt kunne have undgået at erkende de systematiske og omfattende bogføringer af fiktive udgifter, der havde til formål at minimere selskabets skattebetaling. Retten fastslog, at der forelå til skatteunddragelse, hvilket opfyldte kravene i om groft skattesvig.