Planklagenævnet afviser klage over aktindsigt som uaktuel

Helsingør Kommune oplyste den 6. marts 2025, at kommunen den 19. december 2024 havde truffet en ny afgørelse om løbende aktindsigt. Denne nye afgørelse var vedlagt de samme dokumenter som afgørelsen af 12. juli 2024, men med den væsentlige forskel, at dokumenterne nu var påført journal- og dokumentnumre. Planklagenævnet konstaterede, at de samme dokumenter var meddelt aktindsigt i de tre sager under nævnets kompetence (21/27222, 22/11223 og 24/13355).

Nævnet tillagde det afgørende betydning, at klageren ved den nye afgørelse af 19. december 2024 havde fået udleveret de samme dokumenter, nu korrekt påført journal- og dokumentnumre. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at klagen over afgørelsen af 12. juli 2024 ikke længere var aktuel at tage stilling til, da en realitetsbehandling ikke ville kunne medføre en anden retsstilling for klageren. Derfor afvises klagen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Nævnet beklager den lange sagsbehandlingstid.

Klagen til Planklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.

Kommunens bemærkninger til klagen

Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.

Planklagenævnets kompetence og anvendte regelsæt

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.