Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af Bornholms Regionskommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Planklagenævnet traf den 27. maj 2024 afgørelse i en sag vedrørende Bornholm Regionskommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse. Ansøgningen omhandlede et sommerhus med terrasse og muldtoilet, en hytte med terrasse samt et glampingtelt med terrasse og muldtoilet på ejendommen [A1], 3770 Allinge.

Bornholms Regionskommune afslog den 19. juni 2023 ansøgningen. Kommunen begrundede afslaget med, at der var tale om ny bebyggelse på en ejendom, der som minimum ikke havde været bebygget i perioden 1999-2006, og at tidligere bebyggelse havde været fjernet i en længere årrække. Kommunen anså derfor det ansøgte for at være i strid med kommuneplanlægningen og landzonebestemmelsernes formål.

Planklagenævnet stadfæstede den 27. maj 2024 kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at bebyggelsen krævede landzonetilladelse og var at betragte som nyopførelse i landzone, da grunden indtil opførelsen kun havde bestået af et fundament og bygningsrester. Derudover var der ikke ansøgt om genopførelse inden for rimelig tid efter den tidligere bygnings ødelæggelse. Nævnet vurderede endvidere, at det ansøgte var i strid med landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse og lå inden for særlige udpegninger.

Klageren har efterfølgende anmodet om genoptagelse af sagen.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Nævnet er dog ikke forpligtet til at genoptage en sag alene på baggrund af nye klagepunkter, der ikke blev fremført under den oprindelige klagesag.

Klagerens anmodning om genoptagelse

Klageren anførte i sin anmodning om genoptagelse af 6. februar 2025, at kommunen fejlagtigt havde lagt vægt på, at ejendommen lå inden for et Natura 2000-område. Klageren bestred også kommunens oplysning om, at sommerhuset skulle være revet ned i 1946. Yderligere anførte klageren, at kommunen fejlagtigt havde oplyst, at ejendommen var registreret som landzoneområde og ikke som "øvrige områder i landzone" eller "sommerhusaftaleområder", samt at kommunen benævnte ejendommen som "skov" og sommerhuset som "skur". Klageren fastholdt, at der siden 1910 altid har ligget et hus på ejendommen, og at klagerens familie har anvendt det som sommerhus siden 1923.

Planklagenævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Planklagenævnet fandt, at genoptagelsesanmodningen ikke indeholdt nye oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Nævnet lagde vægt på, at det i sin oprindelige afgørelse allerede havde foretaget en vurdering af nærområdet, herunder gældende udpegninger. Nævnet var desuden vidende om, at ejendommen ikke ligger inden for et Natura 2000-område, og bemærkede, at kommunen ikke i sin afgørelse eller bemærkninger henviste til dette.

Nævnet fastholdt, at ejendommen ligger i landzone og kunne ikke genkende klagerens oplysninger om, at området skulle være angivet som "øvrige områder i landzone" eller "sommerhusaftaleområde". Endvidere fremgik det af luftfotos fra 1954, 1995, 1999 og minimum 2002, at der ikke lå en bygning på den nuværende placering. Det af klageren vedlagte foto i forbindelse med genoptagelsesanmodningen kunne ikke begrunde en genoptagelse af sagen.

Afgørelse

Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt. Nævnets afgørelse af 27. maj 2024 gælder således fortsat. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.