Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnet genoptager og stadfæster afgørelse om udvidelse af parkeringsareal ved autoværksted i Højbjerg

Dato

11. juni 2025

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om Aarhus Kommunes afgørelse om, at udvidelse

Planklagenævnet traf den 6. januar 2025 afgørelse i en sag om Aarhus Kommunes afgørelse af 4. september 2023. Sagen vedrørte en vurdering af, om udvidelsen af et parkeringsareal på ejendommen [A1], 8270 Højbjerg, havde karakter af et eksisterende lovligt forhold og dermed var umiddelbart tilladt efter planloven. Klagerne anmodede om genoptagelse af sagen, hvilket Planklagenævnet imødekom. Denne afgørelse erstatter nævnets tidligere afgørelse af 6. januar 2025.

Baggrund for Genoptagelse

Planklagenævnet genoptog sagen, da der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl under den tidligere behandling. Kommunens bemærkninger af 4. januar 2024 blev ved en fejl ikke gjort tilgængelige for klagerne i klageportalen, før sagen blev afsluttet. Dette betød, at klagerne ikke fik mulighed for at kommentere på kommunens vurdering af, at der var tale om fortsat eksisterende lovlig anvendelse. Nævnet fandt, at der burde have været foretaget en partshøring over kommunens bemærkninger, da disse blev gengivet i nævnets begrundelse for den oprindelige afgørelse.

Ejendommens Forhold og Lokalplan

Ejendommen [A1] består af beboelse og erhverv i form af et autoværksted, som ifølge sagens oplysninger har eksisteret siden 1960'erne. I 1965 blev der givet byggetilladelse til 3 parkeringspladser på ejendommen. Ejendommen er omfattet af , vedtaget den 11. oktober 1989. Lokalplanen fastsætter i Lokalplan nr. 392 § 3, stk. 1 at området er udlagt til boligformål, men tillader i Lokalplan nr. 392 § 3, stk. 4 visse erhverv, der ikke giver ulemper for omboende.

Kommunens Afgørelse og Klagen

Kommunen gav den 4. september 2023 lovliggørende byggetilladelse til udvidelse af parkeringsarealet fra 3 til 6 pladser. Kommunen vurderede, at værkstedets brug var lovlig, da det havde været i brug siden 1960 uden en sammenhængende pause på 3 år, jf. Planloven § 56, stk. 4. Klagerne anførte, at en fordobling af parkeringspladserne ville medføre ulemper i strid med lokalplanens Lokalplan nr. 392 § 3, stk. 4. De gjorde desuden gældende, at autoværkstedets anvendelse ophørte i 1991/1992, hvorefter en brugtvognsforhandler tilflyttede, hvilket udgjorde et kontinuitetsbrud efter Planloven § 56, stk. 4. Klagerne henviste til CVR-registrering og egne observationer.

Planklagenævnets Vurdering af Kontinuitetsbrud

Planklagenævnet lagde til grund, at autoværkstedet med 3 erhvervsparkeringspladser havde karakter af en eksisterende lovlig anvendelse. Vedrørende klagernes påstand om kontinuitetsbrud, hvor ejendommens anvendelse skulle være ophørt i 1991/1992 og erstattet af en brugtvognsforhandler i mere end 3 år, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at understøtte dette. Kommunen og ejerne oplyste, at driften af autoværkstedet ikke havde været ophørt. Nævnet bemærkede, at CVR-oplysninger alene ikke var tilstrækkelige, da det er karakteren af den faktiske erhvervsvirksomhed, der er afgørende. Nævnet fandt, at retten til at anvende ejendommen til autoværksted ikke var bortfaldet i henhold til Planloven § 56, stk. 4.

Rimelig Fortsat Udnyttelse

Planklagenævnet vurderede herefter, om etableringen af yderligere 3 erhvervsparkeringspladser havde karakter af en rimelig fortsat udnyttelse af ejendommen til autoværksted. Nævnet lagde vægt på, at aktivitetens karakter var uændret, og at der alene var tale om etablering af 3 ekstra parkeringspladser. På denne baggrund fandt nævnet, at udvidelsen af parkeringsarealet var umiddelbart tilladt efter planloven.

Forhold Uden for Nævnets Kompetence

Klagerne havde også gjort gældende, at udvidelsen af parkeringspladser ville medføre støjende aktiviteter i strid med afstandskravene i Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv.. Planklagenævnet fastslog, at dette klagepunkt vedrørte miljøbeskyttelsesloven og ikke planloven, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle spørgsmålet, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klagerne blev henvist til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis de mente, at bekendtgørelsen var overtrådt i forbindelse med en afgørelse om påbud eller dispensation, da afgørelser efter bekendtgørelsen som udgangspunkt ikke kan påklages, jf. Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. § 22.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 4. september 2023. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at udvidelsen af parkeringsarealet på ejendommen [A1], 8270 Højbjerg, har karakter af et eksisterende lovligt forhold og dermed er umiddelbart tilladt efter planloven, fortsat gælder.

Begrundelse for Afgørelsen

Nævnet fandt, at autoværkstedet på ejendommen havde karakter af en eksisterende lovlig anvendelse, da det havde eksisteret siden 1960'erne, og der var givet tilladelse til 3 parkeringspladser i 1965. Påstanden om kontinuitetsbrud, hvor anvendelsen til autoværksted skulle være ophørt i mere end 3 år, blev ikke fundet tilstrækkeligt underbygget af de foreliggende oplysninger. Nævnet lagde til grund, at driften af autoværkstedet ikke havde været ophørt, og at retten til at anvende ejendommen til autoværksted derfor ikke var bortfaldet i henhold til Planloven § 56, stk. 4.

Endvidere vurderede Planklagenævnet, at udvidelsen fra 3 til 6 erhvervsparkeringspladser udgjorde en rimelig fortsat udnyttelse af ejendommen til autoværksted. Dette skyldes, at aktivitetens karakter forblev uændret, og der alene var tale om etablering af et begrænset antal yderligere parkeringspladser. Derfor blev udvidelsen anset for umiddelbart tilladt efter planloven.

Afgrænsning af Kompetence

Planklagenævnet bemærkede, at klagepunkter vedrørende Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv. faldt uden for nævnets kompetence, da disse spørgsmål henhører under miljøbeskyttelsesloven. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Lignende afgørelser