Afvisning af klage over støj påbud til diskotek på grund af manglende klageadgang
Dato
26. februar 2025
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Miljøbeskyttelsesloven
Højdepunkt
Afvisning af klage over påbud om nedbringelse af støj fra diskotek Miljø- og Fødevareklagenævnet
Lovreferencer
Lolland Kommune meddelte et påbud til ejeren af Sportsbaren om at nedbringe støjniveauet fra virksomheden. Baggrunden var flere klager fra naboer og en efterfølgende orienterende støjmåling foretaget af kommunen.
Målingen, som blev udført en aften med diskoteksaktivitet, viste et støjniveau på 35,4 dB(A) indendørs hos en nabo. Dette overskred den gældende grænseværdi på 25 dB(A) for nattetimerne (kl. 22.00-07.00).
Påbuddet krævede, at grænseværdierne skulle være overholdt senest den 20. december 2024, og at der efterfølgende skulle fremlægges dokumentation i form af en akkrediteret støjmåling, udført i henhold til "Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger".
Ejeren af Sportsbaren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende begrundelser:
- Der var tidligere foretaget andre støjmålinger.
- En politirapport kunne dokumentere, at en anden part var den reelle støjkilde.
- Der var usikkerhed om, hvorvidt målingen tog højde for andre støjforhold.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen.
Klageadgang afskåret for visse virksomhedstyper
Nævnet lagde vægt på, at kommunale afgørelser om støj, truffet i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 42, ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed, når de vedrører bestemte typer af virksomheder. Ifølge Miljøaktivitetsbekendtgørelsen § 22, stk. 1, nr. 1, omfatter dette blandt andet diskoteker. Da Sportsbaren er et diskotek, er klageadgangen afskåret.
Kommunens vejledning var ikke bindende
Selvom Lolland Kommune i sin afgørelse havde vejledt om, at påbuddet kunne påklages, ændrede dette ikke ved nævnets afgørelse. Nævnet henviste til, at det i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3 selv afgør spørgsmål om sin egen kompetence. Den forkerte klagevejledning fra kommunen kunne derfor ikke give klageren en klageret, som ikke eksisterede i lovgivningen.
Klagen blev derfor afvist, og det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.
Lignende afgørelser