Afvisning af klage over miljøgodkendelse til [Virksomhed1] grundet manglende klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 4. december 2024 om at meddele miljøgodkendelse til [Virksomhed1] på [Adresse1], 6580 Vamdrup. Virksomheden, der har eksisteret siden 1983, er en lufthavn/flyveplads og er omfattet af listepunkt H 202 på bilag 2 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Den nye miljøgodkendelse samler og ophæver alle tidligere godkendelser og tillæg, og fastholder det samme antal operationer som hidtil på 14.391 pr. år med fly og helikopter, dog med en ændret fordeling.

Kolding Kommune anser [Virksomhed1] for en regionalt vigtig lufthavn. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1.

Klagerens anbringender

Afgørelsen blev påklaget den 2. januar 2025 af en omboende, som navnlig anførte følgende:

• Klager er påvirket af støj fra [Virksomhed1]s aktiviteter, især fra hørbare toner fra faldskærmsflyvninger.
• Mange aktiviteter foregår uden for normal arbejdstid og i weekender, hvilket forstyrrer fritiden.
• Miljøgodkendelsen beror i vid udstrækning på egenkontrol, hvilket mangler ekstern kontrol.
• [Virksomhed1] har tidligere ikke overholdt vilkår om antallet af helikopterflyvninger.
• Flere vilkår i godkendelsen er mangelfulde og mangler præcisering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen over Kolding Kommunes afgørelse af 4. december 2024 om at meddele miljøgodkendelse til [Virksomhed1]. Afvisningen er truffet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at klageberettigelse kræver en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fandt, at klager ikke havde en sådan individuel, væsentlig interesse. Dette blev begrundet med, at klagers hus er beliggende cirka 2 km fra [Virksomhed1], og at klagen ikke indeholdt oplysninger om særlige personlige forhold, der ville medføre en påvirkning, som var mere speciel end for et stort antal andre borgere bosat inden for samme afstand eller tættere på virksomheden. En ren ideel interesse eller en mere almindelig, principiel interesse er ikke tilstrækkelig til at begrunde klageberettigelse.

Nævnet anerkendte, at klager kunne være berørt af støj fra virksomheden, men dette var ikke ensbetydende med, at påvirkningen var af en sådan grad, at klager var klageberettiget. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.