Godtgørelse efter afskedigelse: Manglende omplacering og kvalifikationer

Sagen omhandler, hvorvidt A, en socialformidler ansat i Kommune 1 siden 2015, har krav på godtgørelse som følge af sin afskedigelse den 27. juni 2023. Afskedigelsen skete med overenskomstmæssigt varsel og var begrundet i besparelser og en reduktion af årsværk i kommunens Arbejdsmarkedscenter, som følge af en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

HK Danmark, der repræsenterer A, påstod, at afskedigelsen var usaglig, da Kommune 1 kort før afskedigelsen havde ansat en ny medarbejder i en ledig stilling som fastholdelseskonsulent. HK Danmark mente, at A var kvalificeret til denne stilling og burde have været omplaceret dertil. De argumenterede for, at kommunen burde have udvist rettidig omhu og ventet med at besætte stillingen, idet man vidste, at der ventede afskedigelser. HK fremhævede også As alder som en skærpende omstændighed.

Kommune 1 påstod frifindelse og anførte, at afskedigelsen var sagligt begrundet i kommunens økonomiske forhold og behovet for personalereduktion. Kommunen fastholdt, at der på tidspunktet for den påtænkte afskedigelse ikke var ledige stillinger, A kunne omplaceres til. Desuden argumenterede kommunen for, at A ikke besad de nødvendige kvalifikationer til stillingen som fastholdelseskonsulent, selv med oplæring, da området var meget komplekst og krævede stærke skriftlige formidlingsevner, som A ifølge kommunen manglede. Kommunen forklarede, at stillingen som fastholdelseskonsulent var højt prioriteret og skulle besættes hurtigt, og at beslutningen om at besætte den blev truffet, før de endelige beslutninger om personalereduktioner var på plads.

Under sagens behandling i afskedigelsesnævnet blev der afgivet forklaringer fra A, B (leder af Arbejdsmarkedscenteret), C (tidligere tillidsrepræsentant), D (fællestillidsrepræsentant), E (faglig konsulent i HK Sjælland) og F (afsnitsleder). Forklaringerne belyste As ansættelsesforløb, hans udfordringer med skriftlig formidling, kommunens økonomiproces og ansættelsen af fastholdelseskonsulenten. B og F vidnede specifikt om As manglende kvalifikationer til fastholdelseskonsulentstillingen.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Den 27. juni 2023 afskedigede Kommune 1 A fra hans stilling som socialformidler. Sagen drejer sig om, hvorvidt A har krav på godtgørelse, hvilket afhænger af, om afskedigelsen var rimeligt begrundet i As eller Kommune 1s forhold, jf. § 22, stk. 8, 4. pkt., i overenskomsten for socialrådgivere og socialformidlere.

Udgangspunktet

Det er ubestridt, at der i sommeren 2023 opstod et sagligt behov for reduktion af årsværk i Arbejdsmarkedscenteret på grund af kommunens økonomiske forhold og nye lovgivningsmæssige rammer. Kommunen gennemførte reduktionen baseret på saglige kriterier, hvilket indebar, at A skulle afskediges. Afskedigelsen var derfor som udgangspunkt rimeligt begrundet i Kommune 1s forhold. Det bemærkes, at der den 13. juni 2023, hvor A blev partshørt om den påtænkte afskedigelse, ikke var ledige stillinger, han kunne omplaceres til, og kommunens procedureretningslinjer blev derfor ikke tilsidesat på dette tidspunkt.

Spørgsmålet om omplacering

HK Danmark gjorde gældende, at Kommune 1 selv skabte situationen ved kort inden afskedigelsen at ansætte en ny medarbejder i en ledig stilling som fastholdelseskonsulent, som A var kvalificeret til. Kommunen burde have omplaceret A i stedet for at afskedige ham.

Opmanden bemærkede, at når en stilling bliver ledig, og der samtidig er overvejelser om personalereduktioner, må det bero på en konkret vurdering, om genbesættelse af den ledige stilling skal sættes i bero. Dette inkluderer en vurdering af, hvor konkretiserede overvejelserne om personalereduktioner er, og hvor sandsynligt det er, at den ledige stilling kan varetages af medarbejdere, der ellers risikerer afskedigelse. Det skal også indgå, hvor presserende det er at besætte stillingen.

I denne sag udsprang behovet for budgetreduktion af et lovforslag, der blev fremsat den 3. maj 2023 og vedtaget den 2. juni 2023. Reduktionen blev endeligt besluttet af byrådet den 6. juni 2023. Fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse måtte det anses for overvejende sandsynligt, at lovændringen ville blive gennemført, og at personalereduktioner var umiddelbart forestående. Samtidig opslog og besatte kommunen stillingen som fastholdelseskonsulent i perioden 4. maj til 31. maj 2023.

Under disse omstændigheder fandt opmanden, at almindelige principper om omplaceringspligt indebar, at kommunen burde have set spørgsmålet om besættelse af den ledige stilling som fastholdelseskonsulent og spørgsmålet om kommende reduktion af årsværk i sammenhæng. Kommunen burde derfor have overvejet overførsel af relevante medarbejdere til den ledige stilling, da en kortvarig udsættelse af ansættelsesprocessen ikke ville have været uforenelig med kommunens opgavevaretagelse.

Spørgsmålet var herefter, om A var kvalificeret til at varetage stillingen som fastholdelseskonsulent. B (leder af Arbejdsmarkedscenteret) og F (afsnitsleder) forklarede, at A efter deres opfattelse ikke var kvalificeret til stillingen og heller ikke ville have kunnet oplæres til den. De henviste til, at sagsområdet ville være for komplekst for ham, og at hans evner for skriftlig fremstilling ikke ville række til. Opmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, som også havde støtte i kommunens notat af 18. september 2020 vedrørende As skriftlige formidling.

Derfor måtte det lægges til grund, at A – heller ikke med rimelig oplæring – ville have været kvalificeret til at varetage stillingen som fastholdelseskonsulent.

Som følge heraf er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at afskedigelsen af A var rimeligt begrundet i Kommune 1s forhold. A er herefter ikke berettiget til godtgørelse efter overenskomsten.

Konklusion

Kommune 1 frifindes.

Parterne skal betale egne sagsomkostninger og skal hver betale halvdelen af opmandens honorar.