Fjerntolkning/videotolkning som personlig assistance

En borger, der er døv og arbejder som selvstændig frisør, ansøgte om personlig assistance i form af tegnsprogstolkning. Kommunen afslog ansøgningen og tilbød i stedet fjerntolkning/videotolkning, idet de mente, at borgeren dermed var tilstrækkeligt kompenseret for sit hørehandicap. Borgerens partsrepræsentant klagede over afgørelsen, med den begrundelse at fjerntolkning ikke var egnet til situationer med øjeblikkeligt behov for tolkning, som ved direkte kundekontakt, og at det var mere besværligt.

Klageforløb

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse og fastholdt, at fjerntolkning var tilstrækkelig kompensation. Borgeren klagede igen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som i første omgang afviste at behandle sagen principielt, men senere genoptog den.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Udvalget fastslog, at fjerntolkning/videotolkning kan bevilges som personlig assistance efter Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. § 1, Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. § 2 og Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. § 7, stk. 1.

Principiel afgørelse

Det blev dog understreget, at fjerntolkning kun kan bevilges, hvis den handicappede godkender denne assistanceordning. Dette skyldes, at reglerne foreskriver, at den handicappede skal godkende assistenten. Kommunen kan ikke mod borgerens vilje bestemme, at den personlige assistance skal ydes i en specifik form.

Ankestyrelsen fandt, at borgeren opfyldte betingelserne for personlig assistance, da vedkommende har en varig og betydelig funktionsnedsættelse og er selvstændig erhvervsdrivende. Erhvervet som frisør blev ikke anset for uforeneligt med døvehandicappet, og tolkeassistancen fik ikke karakter af vikardækning. Borgeren har dermed ret til at vælge mellem fjerntolkning/videotolkning og fremmødetolkning. Sagen blev hjemvist til kommunen for videre behandling i overensstemmelse med afgørelsen, jf. Retssikkerhedsloven § 5.