Huslejenævn fastholder udlejers krav om efterbetaling af varmeudgifter efter gyldigt forbrugsregnskab

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende en efterbetaling af varmeudgifter på kr. 6.574,11, som udlejeren havde opkrævet. Lejeren havde gjort indsigelse mod varmeregnskabet, hvilket førte til, at sagen blev indbragt for Beboerklagenævnet.

Udlejers argumenter og handlinger

Udlejeren fremlagde et forbrugsregnskab og tilhørende bilag, der ifølge udlejeren overholdt de formkrav, der er fastsat i lovgivningen. Udlejeren redegjorde for, at det opkrævede beløb svarede til lejerens målte forbrug samt udgifter, som forsyningsselskaberne havde opkrævet hos udlejeren. Desuden forklarede udlejeren, hvorfor opkrævningen for det aktuelle år var højere end tidligere år. Udlejeren anførte, at der først i 2022 blev foretaget en egentlig aflæsning, og at der som følge af modregninger i tidligere års anslåede forbrug blev opkrævet et meget lille beløb i 2022. Udlejeren påpegede også, at der havde været generelle prisstigninger på forbrugsudgifter på op til 15 % fra 2022 til 2023. Udlejeren fastholdt, at både fristen for lejers indsigelse og udlejers indbringelse af sagen for nævnet var overholdt, jf. Almenlejeloven § 56, stk. 3.

Lejers argumenter og mangler

Lejeren havde gjort skriftlig indsigelse mod forbrugsregnskabet, men havde ikke redegjort for fejl i aflæsninger eller andre forhold, der kunne begrunde en tilsidesættelse af regnskabet. Lejeren fremlagde ingen yderligere forklaringer, der kunne underbygge, at det aflæste forbrug eller de opkrævede varmeudgifter for 2023 var ugyldige eller forkerte.

Nævnets undersøgelsesomfang

Beboerklagenævnet undersøgte, om det fremsendte forbrugsregnskab overholdt de formkrav, der fremgår af lovgivningen, herunder Almenlejeloven § 53, stk. 1, som beskriver, hvordan forbrugsregnskabet skal udformes, og Almenlejeloven § 56, stk. 1, vedrørende frister for fremsendelse af regnskabet. Nævnet vurderede også, om udlejers udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter kunne kræves refunderet, jf. Almenboligloven § 52, stk. 1. Derudover blev tidsfristerne for indsigelse og indbringelse af sagen for nævnet vurderet. Nævnet lagde udlejers forklaringer til grund vedrørende de tidligere års beregninger og prisstigninger.

Beboerklagenævnet traf afgørelse om, at varmeregnskabet kunne fastholdes, og udlejeren kunne således gyldigt opkræve den angivne efterbetaling på kr. 6.574,11.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde til grund, at det af udlejeren fremsendte varmeregnskab overholdt alle de beskrevne formkrav, herunder tidsfristerne for fremsendelse og indbringelse af sagen. Dette inkluderede overholdelse af kravene i Almenlejeloven § 53, stk. 1 om regnskabets udformning og Almenlejeloven § 56, stk. 1 og Almenlejeloven § 56, stk. 3 vedrørende frister for fremsendelse, indsigelse og indbringelse af sagen. Nævnet fandt, at regnskabet ikke var ugyldigt på grund af formelle fejl.

Nævnet lagde desuden udlejers forklaringer til grund vedrørende de tidligere års beregninger, herunder at der først i 2022 blev foretaget en egentlig aflæsning, og at der som følge af modregninger i tidligere års anslåede forbrug blev opkrævet et meget lille beløb i 2022. Nævnet anerkendte også, at der havde været generelle prisstigninger på forbrugsudgifter på op til 15 % fra 2022 til 2023. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at regnskabet for 2022 uden videre kunne anvendes til sammenligning for fremtidigt forbrug.

Endelig lagde nævnet til grund, at lejeren ikke havde fremlagt andre forklaringer, der kunne begrunde, at det aflæste forbrug og dermed de opkrævede varmeudgifter for 2023 kunne tilsidesættes som ugyldige eller forkerte. Derfor kunne regnskabet ikke tilsidesættes, og udlejeren fik medhold i sit krav, jf. Almenboligloven § 52, stk. 1.