Præcisering af regler om fastsættelse af samvær ved afgørelser om samvær mindre end én gang hver fjerde uge

Sagerne omhandler to børn, der begge var anbragt uden for hjemmet, og hvor børne- og ungeudvalget havde truffet afgørelse om begrænset samvær med en forælder. Fælles for sagerne var en processuel fejl, hvor udvalget ikke havde taget tilstrækkeligt præcist stilling til rammerne for samværet.

I den ene sag havde en forælder med paranoid skizofreni og misbrugsproblemer fået begrænset samværet med sit barn, som var særligt sårbart og reagerede negativt på samværene. Børne- og ungeudvalget havde besluttet, at samværet skulle være mindre end én gang om måneden, men havde overladt det til kommunen at fastsætte den præcise hyppighed.

I den anden sag havde en forælder, der var dømt for vold mod sit barn, fået begrænset samværet. Forælderen havde svært ved at imødekomme barnets behov og skabe en tryg kontakt. Her havde børne- og ungeudvalget fastsat samvær til fire gange årligt, men havde ikke specificeret intervallet mellem samværene, f.eks. hver tredje måned.

Ankestyrelsen fastslår med denne principmeddelelse, at når børne- og ungeudvalget træffer afgørelse om samvær mindre end én gang hver fjerde uge, er det udvalgets kompetence og pligt at fastsætte de fulde rammer for samværet. Dette gælder både hyppigheden og intervallet mellem samværene.

Børne- og ungeudvalgets kompetence

Kommunen kan ikke efterfølgende fastsætte disse vilkår. Udvalgets afgørelse skal være så præcis, at rammerne for samværet er helt klare.

I den første sag fandt Ankestyrelsen, at det var en væsentlig fejl, at børne- og ungeudvalget ikke havde fastsat hyppigheden. Ankestyrelsen traf derfor en ny afgørelse og fastsatte samværet til hver sjette måned af hensyn til barnets sundhed og udvikling.

I den anden sag kritiserede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde angivet et præcist interval for samværet. Fejlen blev dog ikke anset for så væsentlig, at afgørelsen var ugyldig, da Ankestyrelsen kunne udbedre manglen. Samværet blev fastsat til hver tredje måned i en periode på et år. Dette blev begrundet med både hensynet til barnets sundhed og udvikling samt viden om, at forælderen havde begået overgreb, jf. Bekendtgørelse af barnets lov § 105.

Princippet er, at afgørelser efter Bekendtgørelse af barnets lov § 104 om samvær mindre end én gang hver fjerde uge skal indeholde en fuldstændig fastsættelse af samværets rammer.