Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Varde Kommunes beslutning af 25. oktober 2024 vedrørende en overdækning opført på en ejendom i Nørre Nebel. Kommunens beslutning var baseret på en tinglyst servitut fra 1968, der regulerer bebyggelsens placering på ejendommen.
En af ejendommens ejere indgav klage over Varde Kommunes afgørelse, som kommunen benævnte "Brev om afgørelse". Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 12. december 2024.
Ejendommen er omfattet af en deklaration tinglyst den 21. juni 1968, der fastsætter bestemmelser for bebyggelsens placering. Servitutten foreskriver, at bebyggelse kun må anbringes inden for specifikke byggefelter og skal respektere byggelinjer langs veje og skel mod plantage.
Kommunen modtog den 27. september 2024 en ansøgning om dispensation til at bygge uden for byggelinjen. Varde Kommune meddelte afslag på retlig lovliggørelse af overdækningen, da den blev anset for at være i strid med deklarationens § 5, idet den var placeret 45,5 meter fra skel. Kommunen understregede, at deklarationen skulle håndhæves, og at afgørelsen var truffet med hjemmel i Planloven § 43.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da kommunens brev ikke udgjorde en påklagelig afgørelse efter planloven.
Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En kommunes beslutning om at håndhæve en privatretlig servitut med henvisning til Planloven § 43 er kun en afgørelse efter planloven, hvis den indeholder et påbud eller et forbud.
Nævnet vurderede, at Varde Kommunes brev af 25. oktober 2024 ikke indeholdt et påbud om at fjerne overdækningen eller en frist herfor. Brevet meddelte alene afslag på retlig lovliggørelse og en tilkendegivelse om, at servitutten skulle håndhæves. Da brevet ikke udgjorde et påbud eller forbud, fandt Planklagenævnet, at kommunen endnu ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, som kunne påklages.
Planklagenævnet afviste på denne baggrund at behandle klagen. Nævnet fastslog, at en påklagelig afgørelse først foreligger, hvis kommunen træffer en afgørelse om at give et påbud efter .
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørelse af en carport. Klagen blev indsendt af ejendommens ejer via Kolding Kommune.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Kommunen var berettiget til at give afslag på specialtandpleje til tandfjernelse i fuld narkose, da behandlingen vurderes at kunne gennemføres hos en privatpraktiserende tandlæge.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afgørelse om at påbyde fjernelse af en overdækket te...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at kræve et ulovligt skur fjernet. Kl...
Læs mere