Energiklagenævnets afvisning af klage over Forsyningstilsynets godkendelse af Evidas tarifberegningsmetode grundet manglende klageberettigelse

Energiklagenævnet modtog den 28. november 2024 en klage fra P1 (herefter klager) over Forsyningstilsynets afgørelse af 1. november 2024. Afgørelsen godkendte Evidas anmeldte metode for beregning af distributionstariffer for Evida Nord A/S, Evida Syd A/S og Evida Fyn A/S. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig primært om, hvorvidt klager var klageberettiget til at få realitetsbehandlet sin klage. Evida havde den 8. januar 2024 anmeldt en metode til Forsyningstilsynet, som skulle gælde fra den 1. januar 2025. Metoden blev genanmeldt og opdateret, og den godkendte version blev modtaget af Forsyningstilsynet den 18. september 2024. Den anmeldte metode omfatter en aftagervendt volumentarif, systemtarif og målerbetaling samt en producentvendt volumentarif og systemtarif. Formålet med metoden var at harmonisere distributionstarifferne i forbindelse med en planlagt sammenlægning af de tre distributionsselskaber pr. 1. januar 2025. Harmoniseringen indebærer, at kunderne betaler samme pris for den samme ydelse uanset geografisk placering, og at kunderne betragtes som en helhed i ét samlet distributionssystem. Forsyningstilsynets afgørelse blev truffet i henhold til Gasforsyningsloven § 36 a, stk. 1, jf. Gasforsyningsloven § 37, stk. 2, og Europa-Parlamentets og Rådets EU-forordning 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint artikel 17. Klager anførte i sin klage, at Evidas nye tarifstruktur, med en fast årlig betaling på 2051,44 kr. uafhængigt af forbrug, rammer lavforbrugere urimeligt hårdt. Klager fremhævede, at dette især påvirker enlige, ældre og unge med begrænset gasforbrug, samt lejere der ikke kan fravælge eksisterende gasinstallationer uden betydelige omkostninger. Klager fremsatte følgende klagepunkter:

• Urimelig byrde på lavforbrugere, da den faste tarifstruktur resulterer i, at lavforbrugere betaler uforholdsmæssigt meget i forhold til deres faktiske gasforbrug, hvilket ikke er i overensstemmelse med gasforsyningslovens principper om rimelighed og ikke-diskrimination.
• Manglende hensyn til lejeres situation, da de ikke har mulighed for at fravælge gasinstallationer uden betydelige omkostninger.
• Social ulighed og sårbare grupper, da modellen øger den økonomiske byrde på lavindkomstgrupper.
• Manglende hensyntagen til den grønne omstilling, da den nye tarifmodel ikke giver incitament til at reducere gasforbrug eller fremme alternative løsninger.

Klager anmodede Energiklagenævnet om at prøve lovligheden af Forsyningstilsynets afgørelse og vurdere, om godkendelsen af Evidas metode er i overensstemmelse med gasforsyningslovens krav om rimelighed, gennemsigtighed og ikke-diskrimination. Energiklagenævnet anmodede den 11. december 2024 klager om at redegøre for sin væsentlige og individuelle interesse i sagen, men klager besvarede ikke henvendelsen.

Energiklagenævnet afviste klagen over Forsyningstilsynets afgørelse, idet klager ikke blev anset for at være klageberettiget. Energiklagenævnet kan kun behandle klager fra personer, der er klageberettigede, hvilket indebærer, at de skal have en væsentlig og individuel interesse i sagen.

Retsgrundlag for klageberettigelse

Forsyningstilsynets afgørelse er omfattet af klagebestemmelsen i Gasforsyningsloven § 51, stk. 1. Da denne bestemmelse ikke indeholder særskilte regler om kredsen af klageberettigede, skal vurderingen foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige principper, som kræver en væsentlig og individuel interesse. Begge betingelser skal være opfyldt for, at en person kan anses som klageberettiget.

Vurdering af klageberettigelse

Kravet om væsentlig interesse indebærer, at afgørelsens betydning for den pågældende skal være af en vis styrke og intensitet, og en moralsk eller generel interesse er ikke tilstrækkelig. Kravet om individuel interesse betyder, at afgørelsen skal være mere indgribende over for klager end i forhold til andre berørte personer. Hvis en større kreds af personer berøres på samme måde, har de enkelte personer ikke en individuel interesse.

Energiklagenævnet fandt efter en samlet og konkret vurdering, at klager ikke havde en sådan væsentlig og individuel interesse i Forsyningstilsynets afgørelse. Nævnet lagde navnlig vægt på, at afgørelsen om godkendelse af Evidas tarifmetode berører en større, ikke umiddelbart identificerbar kreds af personer. Det store antal berørte personer medfører en udtynding af den enkeltes interesse, så den falder under væsentlighedstærsklen. Energiklagenævnet fandt ikke, at der forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at klager var særligt berørt i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at Evidas anmeldte metode harmoniserer tarifsatserne, så der vil være én fælles tarifstruktur med fælles satser på tværs af tre tidligere distributionsområder, som finder anvendelse uanset geografisk placering. Der er således tale om en omlægning af gastarifferne for alle gaskunder tilsluttet gasnettet.

Konklusion

På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet, at klager ikke var klageberettiget for så vidt angår Forsyningstilsynets afgørelse af 1. november 2024, og klagen blev derfor afvist. Energiklagenævnets afgørelse er truffet i henhold til Gasforsyningsloven § 51, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.